Oversigt

Seneste nyt

Brian Mikkelsen: Vi har fået tilbudt en meget stor donation

- Jeg har modtaget 1000 e-mails fra fonde, virksomheder, kommunen og helt almindelige danskere, siger Dansk Erhvervs direktør Brian Mikkelsen til TV 2.

Det er stadig uafklaret, hvem der sidder med regningen for branden på den 400 år gamle bygning, som er hovedsæde for Dansk Erhverv.

- I et af de tilbud, vi har fået, er der et meget stort beløb som donation, som man har besluttet sig for at give. Men nu klapper vi lige hesten, for vi skal lige strukturere det her og se, hvordan vi får det ordnet, siger han til TV2.

Hvor stor en donation, Dansk Erhverv har i sigte, vil Brian Mikkelsen ikke afsløre mere konkret.