Oversigt

Seneste nyt

Bevæget overborgmester: Spiret optræder ikke kun på postkort men også i vores hjerter

Det var en meget berørt overborgmester, Sophie Hæstorp Andersen (S), der stillede op til interview i forbindelse med branden på Børsen.

- Det berør mig så meget at se 400 års håndværksmæssige traditioner gå op i røg. En ting er selve bygningen men alt det, den også rummer af håndværksmæssige traditioner, der går op i røg, det synes jeg godt, man kan være berørt af.

Sammen med fem andre københavnske borgmestre og Dansk Erhverv vil hun forsøge at rejse bygningen igen. Børsen skal bygges op på ny.

- Det er svært, når man som københavner kender spiret. Det optræder ikke kun på postkort men også i vores hjerter, fordi det er en del af Københavns historie og fortælling.