Oversigt

Seneste nyt

Beredskabet afslutter (igen) arbejdet ved Børsen

Nu skulle den være god nok: Hovedstadens Beredskab har forladt Børsen og overdraget brandtomten til skadesservice og politiets teknikere.

Via X skriver Hovedstadens Beredskab, at man på ny har vurderet, at man kunne overlade brandstedet, og at man derfor har trukket det sidste mandskab tilbage.

- Der er fortsat udlagt brandslanger i den reddede del af bygningen, så vi hurtigt kan genopstarte en indsats, hvis der skulle blive behov, skriver beredskabet.

Mandag var meldingen nogenlunde den samme, men natten til tirsdag begyndte branden i den historiske bygning igen at ulme, hvorfor Hovedstadens Beredskab endnu engang måtte ile til stedet.

Det er en uge siden, at Brøsen brændte ned. Branden opstod om morgenen tirsdag den 16. april og opslugte hurtigt den 400 år gamle bygning.