Oversigt

Seneste nyt

Reparation af trafikåre påvirker påsketrafikken

Vejdirektoratet skal i gang med en større omgang vedligehold og reparation af to motorvejsbroer på Motorring 3 ved Gladsaxe.

Arbejdet går i gang umiddelbart før påske og vil stå på til udgangen af september 2024.

Det skriver Vejdirektoratet i en pressemeddelelse. 

På motorvejsbroen over Hillerødsmotorvejen er det broen i den fulde bredde, der skal renoveres – altså i begge kørselsretninger, mens det på broen ved Gladsaxe Ringvej kun er i de sydgående spor. Frakørselsrampen nordfra ved Gladsaxe Ringvej broen vil være lukket i hele perioden i retning mod Gladsaxe, og trafikanter skal i stedet benytte omkørsel via Hillerødmotorvejen.

Fra 25. marts vil der være smallere kørespor og en hastighedsbegrænsning på 50 kilometer i timen på strækningen mellem og forbi de to broer i hele perioden.