Oversigt

Seneste nyt

Byrådsmedlem i Egedal er død

Det mangeårige medlem af byrådet i Egedal for Venstre Carina Buurskov er afgået ved døden i en alder af 48 år. Det skriver Venstre i Egedal på deres Facebook-side.

Her skriver partiet blandt andet.

"Kommunen har mistet en engageret politiker. Vi i Venstre har mistet en god kollega, et vellidt partimedlem og borgerne og børnene i kommunen har mistet en vigtig stemme - men værst af alt har Carinas familie mistet deres mor og ægtefælle."

Carina Buurskov blev medlem af byrådet for Venstre i 2014 og var i denne byrådsperiode medlem af Familieudvalget og Kultur-, Fritids- og Erhvervsudvalget.

Tilbage i sensommeren 2020 fik hun konstateret kræft, men hun vendte tilbage til arbejdet i 2021 lige før kommunalvalget. 

Ved valget blev hun genvalgt og fortsatte arbejdet indtil for en uge siden, hvor hun blev sygemeldt, skriver sn.dk.