Er turistattraktioner blevet yt? Flere vil opleve det ægte København

Normalt skal turister runde Nyhavn, Den Lille Havfrue og Rundetårn på en rejse til København, men en ny tendens er på vej frem. Flere og flere vil hellere bo i udkanten af byen og opleve det lokale liv.

Carlsberg Byen er ikke en bydel, som mange forbinder med hoteller og turisme, men det er Hotel Ottilia i gang med at lave om på.

- Vi ser langt flere turister, der rejser med et andet formål. De vil gerne opleve noget andet, end det man måske kan kalde de gængse turistfælder i indre by. De vil opleve noget, der er lidt mere udenfor normalen.

Sådan siger Maja Whitta Lindeløv, der er salgs- og marketingchef for Brøchner Hotels.

Welcome back to Copenhagen
Serie

Welcome back to Copenhagen

I 2019 havde den københavnske turistbranche kronede dage. Men så kom coronakrisen og rev tæppet væk under mange hoteller og turistattraktioner. To år er gået, og turisterne er så småt på vej tilbage, men hvordan har museer, forlystelsesparker, zoologiske anlæg og hoteller tilpasset sig den nye virkelighed – både på kort og på lang sigt?

 Se serien her

Lige inden coronakrisen ramte, var en ny tendens ved at spire frem blandt turister. Flere og flere ville opleve det autentiske København frem for de klassiske turistattraktioner.

Og flere peger på, at den tendens kun vil vokse på den anden side af pandemien.

Artiklen fortsætter efter billederne

Lene Larsen (venstre) og Maja Whitta Lindeløv (højre) ser kun den nye tendens blive større og større.
Lene Larsen (venstre) og Maja Whitta Lindeløv (højre) ser kun den nye tendens blive større og større.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry
Hotel Ottilia ligger i Carlsberg Byen omgivet af kontorbygninger, kollegier og boligblokke.
Hotel Ottilia ligger i Carlsberg Byen omgivet af kontorbygninger, kollegier og boligblokke.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

En ny tendens

Rundetårn, Tivoli og Rosenborg Slot. København har topattraktioner nok til at holde enhver turist beskæftiget, men ikke alle turister går efter de oplevelser længere.

- Der er ikke nogen tvivl, om at det har været en helt klart større tendens de sidste år. Et eller andet sted har det også været en stor tendens blandt københavnerne, som har taget staycation-konceptet til sig. Under corona ville folk gerne være turist i egen by og opleve hele destinationen i sig selv, siger Maja Whitta Lindeløv. Hun fortsætter:

- Vi tror i høj grad på, at det også er den tendens, vi kommer til at se, når endnu flere udenlandske turister kommer til. Der vil være flere, der ønsker at opleve København på den lidt mindre gængse måde. Lidt mindre Nyhavn og lidt mere autentisk København.

quote Vores Eiffeltårn er den lokale atmosfære.

Runa Sabroe, Wonderful Copenhagen

Kæden Brøchner Hotels har åbnet det nye Hotel Ottilia i Carlberg Byen, og de har ikke valgt den placering, så de kunne tilbyde billige værelser til deres gæster. 

De tror på, at der er mange turister, som gerne vil opleve en anden side af København.

- Der er mere end ét centrum i byen. Hvis du er i Berlin, London eller Paris, så er der mange forskellige centrummer. Det tror jeg, at man også skal til at kigge ind i i København. København har ikke kun et traditionelt centrum enten omkring Rådhuspladsen eller omkring Nyhavn, men også mange andre områder, siger Lene Larsen, direktør for Hotel Ottilia.

Hotel Ottilia holder til i Carlsbergs gamle bryghus ved den kendte elefantport, og de har bevaret mange af bygningens detaljer.
Hotel Ottilia holder til i Carlsbergs gamle bryghus ved den kendte elefantport, og de har bevaret mange af bygningens detaljer.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Også Wonderful Copenhagen har lagt mærke til tendensen.

- Vi ser, at gæsterne i højere grad kommer for at opleve den særlige atmosfære som hovedstaden har, og det skal forstås i en meget bredere geografi end vores hotspots med topattraktioner. Det betyder også, at vi ikke går efter at markedsføre en oplevelse. Vi har ikke et Eiffeltårn. Vores Eiffeltårn er den lokale atmosfære, forklarer Runa Sabroe, der er udviklingschef i Wonderful Copenhagen.

Folk vil have unikke oplevelser

De hotelgæster, vi taler med, er glade for hotellets placering udenfor centrum.

- Det er rigtig rart, at den virksomhed, der inviterede mig hertil, valgte den her bydel, fordi så kan jeg se noget mere end centrum, siger Paulina Teclaw, der er forretningsrejsende fra Polen.

Paulina Teclaw er forretningsrejsende fra Polen, og hun er glad for hotellets placering udenfor byen.
Paulina Teclaw er forretningsrejsende fra Polen, og hun er glad for hotellets placering udenfor byen.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

- Jeg kan bedre lide at være i yderområdet. Der er mere at se og færre mennesker. Og det var nemt at komme ind til centrum. De fleste af mine venner har været i centrum og ikke andet. Jeg vil gerne se yderområdet - måske også lidt af centrum, men mest i yderområderne, siger Iselingen Pedersen og Geir Morgan Ramsøskar, der er på ferie fra Norge.

Iselingen Pedersen og Geir Morgan Ramsøskar, der er på ferie fra Norge, og de bryder sig ikke om storbyens larm og for mange mennesker, så de er glade for hotellets rolige placering.
Iselingen Pedersen og Geir Morgan Ramsøskar, der er på ferie fra Norge, og de bryder sig ikke om storbyens larm og for mange mennesker, så de er glade for hotellets rolige placering.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

- Hotellet ligger mellem min kongres og centrum, så det ligger mellem to interessante steder for mig, siger Liesbet Matthijs, en forretningsrejsende fra Belgien.

Ifølge turismeforsker fra Roskilde Universitet Matias Jørgensen går langt de fleste turister stadig op i topattraktioner, men pandemien kan have sat ekstra skub i den nye tendens. 

quote Det er historien, selve bygningen og lokalområdet som er med til at tiltrække gæsten.

Maja Whitta Lindeløv, Brøchner Hotels

Og der er især to fordele ved at gå efter de lokale rejseoplevelser.

- De vil få nogle mere unikke oplevelser. De vil ikke opleve det samme som alle de andre har oplevet. Derudover vil de måske også kunne føle en glæde ved, at de har bidraget mindre til den negative side af turisme. Inden corona var der meget debat om overturisme. Man føler måske, at man i mindre grad bidrager til de negative konsekvenser ved overturisme, siger Matias Jørgensen.

Turister guides til lokale oplevelser

Når man er et hotel udenfor centrum, skal man være klar på, at turisterne kræver mere vejledning. Der er de også på Hotel Ottilia.

- Mine kollegaer og jeg skal være langt bedre klædt på i forhold til området, end du måske behøver, hvis du lægger et andet sted i København, fordi vi skal kunne historien herude. Vi skal kunne henvise til de områder, der er i byen. Vi skal vide, at der ligger en skøn park lige herovre, siger Lene Larsen. 

- Hotel Ottilia er noget særligt i sig selv og i det sted, det ligger. Hotellet tapper fint ind i vores gængse koncept, der hedder Go Local, hvor vi kommer med helt særlige anbefalinger til de små niche-steder rundt omkring vores hoteller, fortæller Maja Whitta Lindeløv.

I receptionen er de godt klædt på til at guide gæsterne rundt i byen.
I receptionen er de godt klædt på til at guide gæsterne rundt i byen.
Foto: Josefine Falkenberg / TV 2 Lorry

Men kan det ikke blive for lokalt? 

Skræmmer man den almene turist væk, når man brander sig på at være et hotel, der ligger væk fra alle turistattraktionerne? Nej, mener hotellet.

- Jeg ved ikke, om jeg vil kalde det en risiko. Jeg vil måske kalde det den helt oplagte vej, når vi vælger at åbne et hotel her, hvor vi gør. Det er historien, selve bygningen og lokalområdet som er med til at tiltrække gæsten, men der er ikke nogen tvivl, om at det var en risiko at åbne i Carlsberg Byen. Det har været vovet, men det har helt klart vist sig at være det rigtige sats, afslutter Maja Lindeløv.

Hotel Ottilia åbnede i maj 2019, og havde altså ikke engang været åbent i et år, da coronakrisen lukkede landet ned. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik