Introduktion

Udvikling af en ny idé og dens realisering i praksis. Sådan beskriver Gyldendals Leksikon begrebet innovation. Det lyder forholdsvis harmløst, men innovation, der på latin betyder fornyelse, kan være en risikabel affære. Ikke desto mindre, er viljen til at springe ud i et liv som selvstændig størst i hovedstadsområdet.

Erhvervsstyrelsens tal viser, at der er hele 7811 iværksættere i hovedstaden. Der er altså lang vej til iværksætternes andenprioritet, Midtjylland, hvor der er 3678. Og der er en helt særlig grund til, at lysten til at starte selv er størst i hovedstaden, mener Karsten Mølgaard Jensen, der er administrerende direktør i Ase, a-kassen for selvstændige.

Hovedstaden har en række muligheder, man ikke har lige så naturligt andre steder i landet. Mange iderige unge søger mod hovedstaden for at finde ligesindede. Det skærper lysten til at innovere, og det er fantastisk vigtigt.

Men sådan har det ikke altid været. Alexander Ulrich, der er Chefkonsulent i Dansk Industri, ser en kulturændring i det danske landskab, der har medvirket til et større fokus på entreprenørskab.

Det er en udvikling, der har stået på i lang tid. Og det betyder simpelthen, at danskerne har fået en ny opfattelse af iværksætternes betydning for samfundet.

HISTORIEN OM NEURESCUE

Neurescue er et livsvigtigt apparat, der skal hjælpe mennesker med akut hjertestop og kritiske blødninger.
Manden bag opfindelsen hedder Habib Frost, og har i en alder på blot 26 år, fået tildelt imponerende hæderstitler som ”danmarkshistoriens yngste læge” og ”et livsvigtigt talent”.
Mens Habib Frost stadig læste på medicinstudiet, var han med en akutlægebil på et klinikophold. Her oplevede han, hvordan den nuværende lægebehandling af hjertestop er.

Vi blev kaldt ud til en fire måneder gammel pige, der havde fået et hjertestop, og hende kunne vi desværre ikke redde. Senere, samme dag, blev vi kaldt ud til en ung kvinde i trediverne, som vi heller ikke kunne redde. Det blev jeg kraftigt berørt af.

Den nuværende behandling består i, at man giver elektriske stød og hjertemassage. Her overlever en ud af ti patienter til udskrivelse.

Det fik mig til at undersøge, om vi kunne finde på noget bedre. I dag har vi en plan A, jeg ønsker også at have en plan B til at kunne redde de her liv.

På sit værelse i København, begyndte Habib Frost at udvikle sin ide. Alene med en computer og adgang til biblioteket.

Det lyder som en kliche, men Neurescue startede som en tegning på en serviet. Men da jeg først fik den her grundlæggende ide, handlede det om at videreudvikle på den.

En mindre finpudsning på 200 forskellige bud, ind til den færdige ide kom: at sætte en ballon ind i lysken, mens en computer kan assistere placeringen af ballonen.

Første gang jeg præsenterede projektet, vidste jeg ikke, det var en virksomhed, der skulle stables på benene. For jeg havde ikke noget navn for, hvad det var, jeg havde gang i.

Jeg er et barn af internettets alder, så for mig var det åbenlyst, at en computer kunne gøre nogle ting, som et menneske ikke kan. Med de oplevelser jeg havde fået på afdelingerne og med min teknologiske erfaring, var det åbenlyst, at der var en mulighed her.

Lige nu er Habib Frost og hans ti ansatte i gang med at færdiggøre udviklingen af produktet. Det kommer til at tage et år, og målet er en europæisk godkendelse til at bruge apparatet.

Det er et kæmpe stort arbejde, der svarer til at bygge en ny flyvemaskine; der er virkelig mange ting, der kan gå galt. Men vi vil sørge for, at der er minimal risiko for, at noget går galt.

Lige nu foregår udviklingen af produktet både i København og i Lund, i Sverige og i Irland. Og direktøren har sammensat et meget erfarent hold.

- Mange af dem, jeg arbejder sammen med til daglig, er dobbelt så gamle som jeg. Som 26 år gammel, er jeg selvfølgelig ikke den mest erfarne direktør, så der er nogle udfordringer ved, at jeg altid skal sørge for at være ydmyg, og tage ved lære af den bedste erfaring jeg finder omkring mig.

Børsen anslog Neurescue’s markedspotentiale til at være over 20 milliarder kroner i årligt salg. Indenfor et par år regner Habib Frost med at have produktet inde på hospitalerne. Det er her, halvdelen af hjertestoppatienterne befinder sig. Apparatet er beregnet til dem, og de patienter med ukontrollerbare blødninger

innovation kommer fra unge

Fremtidens nyskabelser kommer fra nutidens børn og unge. For antallet af unge iværksættere er i eksplosiv vækst. Det viser tal fra Dansk Erhverv, hvor hele 44 procent af denne gruppe er unge under 30 år. Det handler om at sætte friheden til at bestemme selv højere end pensionsopsparingen og en fast månedlig løncheck.

Vi ser en forandring i kulturen. De unge generationer er langt mere entreprenante end de ældre. Hvor lønmodtagertankegang er mindre present, og viljen til at skabe eget job er blevet større. De unge ser mulighederne, og de kommer med de nye løsninger, konstaterer Alexander Ulrich fra Dansk Industri.

En anden forklaring er, at teknologien har givet de unge entreprenante muligheder, som de ikke havde før, forklarer Karsten Mølgaard Jensen fra Ase.

Hvis du har en mobil og en computer, kan du komme rigtig langt. Digitaliseringen sænker ofte opstartsomkostningerne, øger hastigheden i realiseringen af virksomheden og giver samtidig mulighed for, at iværksættere hurtigt kan starte flere nye virksomheder.

HISTORIEN OM BLUE ENERGY

Blue Energy er et værdibaseret produkt, der udelukkende forhandler klimavenlig strøm til den samme faste pris. Og virksomheden har vokseværk – med en årlig omsætning på et trecifret millionbeløb og med en stigning på 1000 procent hvert år siden Blue Energys begyndelse i 2014.

Drømmen om iværksætteri startede allerede i 1.g, hvor Mads Andreas Olesen som 17-årig startede sit første reklamebureau.

Sådan kom jeg ind i branchen – med store armbevægelser, mens mine jævnaldrende tog studiejobs.

Efter 3.g besluttede Mads Andreas Olesen i stedet at starte som telefonsælger hos TDC.

Jeg har altid haft en kamp med min far om, hvorvidt jeg kan sælge, fordi han er en ægte salgsmand. Det viste sig, at det kunne jeg så godt.

Den erkendelse gav Mads Andreas Olesen blod på tanden. Derfor begyndte han at drive en konsulentvirksomhed, hvorefter han startede en salgsvirksomhed. Og sådan kom den unge iværksætter i kontakt med Allan Flindt, der også er stifteren af Blue Energy.

Jeg har været med fra starten som konsulent, hvor jeg drev al salget eksternt.

Blue Energy består af 150 medarbejdere i dag, hvor hovedparten sidder på strøget i København.

Med en egenkapital på otte millioner kroner har Blue Energy kæmpet sig ind på et marked, der ellers kun er domineret af energi-mastodonter såsom Dong Energy. Og derfor blev Mads Andreas Olesen tidligere i år kåret til Berlingske Talent 100. Endda som den yngste.

Det jeg mangler er helt klart erfaring. Jeg gik ud af gymnasiet, og det var det. Men omvendt så er min manglende erfaring også min største styrke. Jeg har ikke et formet syn på, hvad der er muligt; hvad der er virkelighed, og hvad der er fantasi.

Blue Energy har formeret sig, og er nu også et teleselskab med bredbånd og fastnet. Der er altså fart på danmarkshistoriens yngste direktør og ejer i el-branchen, der netop har vundet Ivækst-prisen som Årets Unge Håb.

Fremtiden er svær at spå om, men med en lyst til at smadre de eksisterende strukturer, vil direktøren, med alder på blot 24 år, kun vise flere tænder med tiden.

Jeg så gerne, at vi var ude med mere hardware i danskernes hjem. Alle snakker om de penge, du kan spare på forbrugsregningen hos kunderne, men i virkeligheden er det afgiftsregningen, der er den store del – og det er den, vi gerne vil gå ind og angribe.

LAVTUDDANNEDE STARTER FLEST VIRKSOMHEDER

Den østrigske økonom Joseph Schumpeter beskrev allerede i 1912, hvordan virksomheder og industrier gennemgår cyklusser, hvor gammel teknologi med tiden erstattes af ny. Det destruktive element i den bestående økonomiske orden gør, at gamle virksomheder dør mens nye opstår. Selvom analysen er over et hundrede år gammel, er det danske uddannelsessystem anno 2016 stadig ikke polstret godt nok til at integrere innovation i uddannelsen, mener Karsten Mølgaard Jensen.

Vores uddannelsessystem er med til at begrænse lysten til at skabe egen virksomhed. Analyser viser, at jo længere uddannelse man har, desto mindre tilbøjelig er man til at starte egen virksomhed.

Og det ærgrer direktøren i Ase.

For det forholder sig nemlig sådan, at iværksættere med en længerevarende uddannelse har højere tilbøjelighed til at skabe mere vækst og flere arbejdspladser i deres virksomheder.

Hele 57 procent, af ansatte i iværksætter-virksomheder, har ikke mere end en gymnasial eller erhvervsfaglig uddannelsesbaggrund. Det viser tal fra Erhvervsstyrelsen. Vurderingen fra Alexander Ulrich lyder, at det danske uddannelsessystem, som det ser ud nu, i højere grad skaber forsigtighed frem for innovation.

Der er en stor efterspørgsel på højtuddannede, så gevinsten ved at starte som iværksætter er ikke særlig stor. I vores skattesystem belønner man den jævne og stabile indkomst, og det er ikke til fordel for iværksætteriet.

HISTORIEN OM AGERAS

Ageras er en matchmaking virksomhed, der matcher advokater og revisorer op med den rigtige kunde. Økonomien brager frem, og Rico Andersen regner med at omsætte for 50-55 millioner kroner i år.

Rico Andersens iværksætter-eventyr startede, da han var blot 17 år gammel. Her stiftede han sin første virksomhed: Faadetgjort.dk. En forretning hvor privatpersoner blev matchet op med hinanden.

Det var et projekt, vi fik besked på at starte op på iværksætterlinjen på Roskilde Handelsskole, og så skulle projektet så lukkes ned efter et par uger. Men jeg valgte at køre virksomheden videre, fordi jeg synes, det var så interessant.

Det betød, at Rico Andersen droppede ud af 2.g i handelsskolen, fordi han troede så meget på projektet.

For at realisere projektet valgte jeg at hæve min børneopsparing, gå ned i banken og låne en halv million kroner på mine blå øjne.

Faadetgjort.dk viste sig at være svær at realisere, da der var ikke nogen til at betale for matchet. Privatpersonen var ikke interesseret i at betale for det, og babysitteren på 16 år kunne ikke betale for det. Derfor var Rico Andersen på randen af konkurs. Med blot to måneders kapital tilbage i kassen, skulle der ske et mirakel

Martin Thorborg [Jubii-stifteren] kontaktede mig via Skype. Jeg prøvede at sælge ham af med, at hvis han skulle ind i virksomheden, så ville det blive en dyr fornøjelse.

Den konklusion var hans partner, Martin Hegelund, til gengæld ikke enig i.

Han spurgte, om jeg var fuldstændig skingrende sindssyg. For det var måske vores eneste håb for at komme ud af det her. Så jeg ringede til Martin Thorborg igen, og sagde: Prøv at høre her, lad os finde en løsning.

Sådan opstod Ageras i 2012. Virksomheden opererer i dag på fem markeder: Danmark, Sverige, Norge, Holland og Tyskland. Med sådan et imperium regner Ageras med at omsætte for 50-55 millioner kroner i år.

At være 24 år og stå i spidsen for mere end 100 medarbejdere og vide hver eneste dag, at jeg er ansvarlig for alles lønudbetalinger. Hver eneste måned. Det kan godt krille lidt i maven.

Den hurtigt voksende virksomhed har haft eksponentiel vækst gennem de seneste fire år. Væksten er udelukkende selvfinansieret – og det gør direktøren stolt.

Vi har simpelthen tjent en krone, hvoraf vi har brugt 70 øre på drift og 30 øre på vækst. Det gør, at det nogle gange er nervepirrende, og det gør, at jeg har lært at forstå de spilleregler, der skal til for at vækste 100 procent om året.

MÆNDENES VERDEN

I en tid hvor nystartede iværksættere er rekordhøj, er kvindernes andel rekordlav. Således er to ud af tre danske iværksættere mænd. Og sådan har det været i mere end et årti. Et kæmpe potentiale går tabt, mener Karsten Mølgaard Jensen, der er administrerende direktør i Ase.

Kvinder ser mere realistisk på både muligheder og risici forbundet med opstart af ny virksomhed. Men der kan være en tilbøjelighed til, at de stirrer sig blind på risici og dermed afholder fra at springe ud som iværksættere i samme grad som mændene. Hvis vi kan vende kvindernes mere realistiske tilgang til noget positivt, ligger der et stort potentiale her.

Men det er ikke kun et potentiale, der går tabt, fortæller Alexander Ulrich fra Dansk Industri.

Canadisk forskning viser, at kvinder er dygtige til at skabe stabile forretninger. Så Danmark kunne opnå en langt større vækst, hvis flere kvinder startede deres egen virksomhed.

Historien om GRØD

GRØD er en restaurantkæde, der vitterligt kun serverer det, navnet antyder. Målet er at give den gamle spise en renæssance, og på menuen er alt fra havregrød til asiatisk risgrød. GRØD har tre caféer i København, én på Frederiksberg og én i Århus.

Manden bag er Lasse Skjønning Andersen. Han er lige fyldt 27, beskæftiger 50 ansatte og omsætter for millioner. Men succesen lå ikke i kortene for den unge hiphopper fra Sydhavnen.
Lasse Skjønnings mor begik selvmord, da han var fem år gammel, på grund af en fødselsdepression.

I stedet for at bearbejde det, tror jeg, at jeg vendte det hele lidt indad. Prøvede at fortrænge det. Prøvede at glemme det. Det betød, at jeg lidt kom ud i noget snavs som lille dreng og som teenager. Jeg malede graffiti, drak lidt for mange øl og røg nogle joints. Så det var jo en eller anden form for overlevelsesmekanisme.

Det er her, i de svære teenageår, at GRØD-eventyret tager sin spæde begyndelse. Faktisk på Lasse Skjønnings 15-års fødselsdag en sen novemberaften i 2004. Han var, som mange gange før, i gang med at lave graffiti. Men denne novembernat tog politiet ham med fingrene i spraydåsen, og han blev anholdt og smidt i detentionen. Dagen efter gennemrodede politiet hans værelse i Sydhavnen for graffitiskitser og andre beviser.

Man bliver jo ekstremt bange først og fremmest, fordi man ved godt, at man har lavet noget værre lort for at sige det ligeud. Senere hen var det rigtig dårlig samvittighed, især over for min far, for min far har altid været der for mig.

Lasse Skjønning kalder selv dén nat for et wake-up call. Han satte sig for at lægge sit liv om; droppe graffitien, komme i gymnasiet og ikke mindst tabe overvægten.

Når man er 15 år og en lille hiphopper ude i Sydhavnen, så er ens slankekurshorisont ret lille, så jeg tænkte, grød, det er ikke specielt lækkert, men det er sundt. Og så begyndte jeg at lave grød til mig selv hver dag.

Den beslutning kom til at ændre alt.

Til at starte med var det tvangsfodring at spise havregrød hver morgen. Men så gik det vildere og vildere for sig over gryderne. Der røg blandt andet chilisovs i havregrøden en enkelt gang.

Men så kom jeg frem til, at hvis man bruger nogle anderledes råvarer, koger det op på en anderledes måde og bare prøver at angribe grød som en lækker ting, så kan det faktisk være sindssygt lækkert. Og så begyndte den der meget underlige afhængighed.

Ligefrem at gøre grød til sin levevej ville nok alligevel falde de færreste ind. Lasse Skjønning fik idéen, da han læste på musikkonservatoriet i London, hvor man kunne få havregrød to go på alle take-away steder.

Så tænkte jeg på Danmark, og i Danmark har vi jo om nogen en grødtradition. Så er det ofte noget, man forbinder med det her kedelige, klistrede havregrød og noget, som man spiser, når man er syg eller ikke har nogen penge. Og det syntes jeg var ærgerligt, for jeg gik jo der og lavede alle mulige eksperimenter derhjemme, og det blev bare lækrere og lækrere.

Lasse Skjønning endte med at droppe sin uddannelse i London, hæve sin børneopsparing og starte en grødbar i et kælderlokale på Jægersborggade på Nørrebro – som 21-årig.

Det var sindssygt angstprovokerende pludselig at skulle være en professionel virksomhed med momsregnskab, rigtige kunder og kasseapparat. Det var noget helt andet end bare at servere grød for venner og familie.

Missionen var – og er stadig – simpel:

At redefinere folks syn på grød. Først og fremmest at grød kan være andet end havregrød, øllebrød og risengrød, men også at havregrød kan være forbandet lækkert.

På fem år er GRØD vokset fra én til fem grødbarer. Lasse Skjønning har udgivet kogebøger, laver kornprodukter og sælger instantgrød i hundredvis af 7/11’er og 600 hollandske butikker. Derudover er flere nye produkter på vej til både danske og udenlandske supermarkeder.

Men det er ikke kun Lasse Skjønnings restaurantkæde, der har haft vokseværk de seneste 5 år - det har han også selv haft.

Jeg har udviklet mig rigtig meget som person. Fået mere tro på mig selv og er blevet mere sensitiv, mere fintfølende omkring følelser. Hvor jeg måske som ung teenager bare har drukket rigtig mange bajere og så prøvet at glemme de ting, man måske egentlig har skulle bearbejde, så er jeg blevet bedre til at passe på mig selv og til at forstå mig selv. Og dét tror jeg måske er det vigtigste, jeg har lært.

KREATIVITETEN BEGYNDER I GRUNDSKOLEN

For at få de helt unge til at tænke i innovative baner, indfører flere og flere grundskoler undervisning i entreprenørskab. Evnen til at få ideer og handle på dem skal følge landets poder fra de første klassetrin til det sidste uddannelsesbevis og klæde dem på til en selvstændig fremtid. Fonden for Entreprenørskab har foretaget effektmålinger siden 2011, og er kommet frem til, at undervisning i den entreprenante tilgang giver eleverne en øget lyst til at blive iværksætter – og det især hos pigerne.

Når særligt piger møder entreprenørskab gennem uddannelse, så stiger opfattelsen af entreprenante evner langt mere end hos drenge. Vi kan altså ligestille køn gennem uddannelse, fortæller Alexander Ulrich, der er chefkonsulent i Dansk Industri og fortsætter:

Men det er ikke kun et potentiale, der går tabt, fortæller Alexander Ulrich fra Dansk Industri.

Det er et spørgsmål om, at integrere den viden man får i de fagligt tunge fag i et innovativt landskab. Så vi bliver dygtigere til at bruge vores viden i entreprenante sammenhænge.

Faktisk giver undervisningen ikke kun en øget lyst, siger Karsten Mølgaard Jensen fra Ase.

Flere forskellige undersøgelser viser, at unge, der får undervisning og kendskab til at starte egen virksomhed, også for større lyst til at blive iværksættere. Jo større iværksætterlysten er, desto større er sandsynligheden også for, at flere faktisk ender med at starte egen virksomhed.