Nana vil have os væk fra Tinder: "Tinders magt over vores liv er uhyggelig"

Siden 2011 er andelen af befolkningen, der har datet online, steget fra syv til 12 procent.

Og blandt københavnerne udgør online-daterne hele 23 procent, hvilket gør os til den suverænt mest netdatende landsdel.

Det viser en ny undersøgelse fra Danmarks Statistik.

Én af dem er Nana Langhoff. Hun er 31 år og har været på dating app'en Tinder i sammenlagt seks år. Men er stadig single.

I en kronik, hun for nyligt skrev til Jyllands-Posten, beskriver hun nemlig, hvordan Tinder efterlader kærligheden ringe kår at trives i.

- Jeg har prøvet at se en fyr i fire måneder, hvorefter han bare forsvandt. Uden at sige farvel. Og det gør altså ondt. Jeg har også prøvet at sidde på en date, hvor en fyr refererede til nogle samtaler, vi aldrig havde haft, fordi det var en anden pige, han snakkede om, fortæller hun.

- Og det er det, Tinder gør ved os: Vi bliver ligeglade med hinanden. Vi er jo bare produkter i et katalog.

Ifølge hende er den stigende tendens i netdating alarmerende:

- Jeg synes det er uhyggeligt, at Tinder har fået så meget magt i vores liv. Og især over noget, der er så vigtigt, som kærlighed er.

Hun synes, vi i stedet skal blive bedre til at pakke telefonen væk og se de mennesker, vi møder på vores vej:

- I stedet for at kigge ned i telefonen og leve vores liv derigennem, synes jeg, vi skal lægge den lidt væk. Og kigge op. Og så se på alle de søde mennesker, som faktisk er ude på gaden.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik