I det nordjyske har kun en procent "et rimeligt godt kendskab" til deleøkonomi. Og det er den laveste andel i landet. Folk i hovedstaden er, ifølge en ny undersøgelse fra Forbrugerrådet TÆNK, noget mere familiære med deleøkonomi . Her er det 13 procent, der svarer at de har "et rimeligt godt kendskab" til den nye økonomi.
Helt fremmed er den nye økonomi på Bornholm. Her er andelen af dem, der svarer at de "aldrig har hørt om det" og derfor er helt fremmede overfor samkørsel, dele-mad, dele-tøj og andre dele-tjenester, helt oppe på 51 procent. Men det giver mening, siger deleøkonomi-ekspert Vibeke Myrtue Jensen fra Forbrugerrådet TÆNK:
- Jeg tror som sådan, at der foregår mere nabodeling i landområderne, end i byerne. Forskellen er at i byerne er der tale om professionelle mellemled, der organiserer delingen – ofte via en digital platform og mellem folk, der ikke kender hinanden. Jo mere deleøkonomi er udbredt, jo nemmere er det også for forbrugeren at benytte tjenesten. Derfor giver det også sig selv, at der hvor tjenesterne er mest udbredt er kendskabet også størst. Endvidere er behovene forskellige på landet og i byen, og der egner flere af disse forretningsmodeller sig måske bedre til at livet i byerne.
Hvor meget deler vi selv?
Når det kommer til at låne eller dele sine ting ud er de mest aktive også beboere i hovedstadsregionen. 10 procent har brugt Airbnb, Gomore, Homeexchange, MinBilDinBil, Resecond og tøjbyttemarkeder. På andenpladsen sniger beboerne i region Midt-Jylland sig så med ind. Der har seks procent lånt eller lejet nogle af sine ting ud.
Hvor trygge er vi ved at dele?
Der er en god tillid til den du lejer til eller lejer af, viser Forbrugerrådet TÆNKs tal. Over halvdelen af de adspurgte er meget trygge eller bare trygge.
Direkte utryghed ved lejer/udlejer når de bruger deletjenester, er der 3-4 procent af deltagerne i undersøgelsen, der oplever.
- Forbrugere har god grund til at være utrygge ved, om de er dækket godt nok af forsikringer og om de har nogle steder at klage. De større deleøkonomiske forretningsmodeller har efterhånden tænkt forsikring ind, men det er op til forbrugeren selv at gennemgå den for undtagelser, eller være opmærksom på, hvis de havner i situationer, hvor de ikke er dækkede, siger deleøkonomi-ekspert Vibeke Myrtue Jensen.
De mindre nye deleøkonomiske tjenester har ikke altid ressourcer og erfaringen til at starte en forsikringsordning, og her skal forbrugeren være særligt opmærksom. Når det kommer til at skulle kunne klage, så har forbrugeren også et problem. Den nuværende lovgivning tager nemlig kun højde for, hvis en forbruger klager over en virksomhed. Hvis så mellemleddet har fraskrevet sig ethvert ansvar, så har forbrugeren et problem. De kan nemlig ikke klage over den forbruger, der er leverandør i den anden ende, fortsætter Vibeke Myrtue jensen fra Forbrugerrådet TÆNK.
Når det drejer sig om forsikring og klagemuligheder kniber det lidt mere med trygheden.
Hele 19 % er utrygge eller meget utrygge, når det angår forsikringen. Mens 21 % angiver, at de er utrygge ved klagemulighederne.
Se programmet "Vi deler - duer det" på Lorry+.
