Vestegnen får ny svømmehal til 130 millioner kroner

En ny svømmehal skal stå klar i Vallensbæk i 2023. Nu begynder forberedelserne af byggengrunden.

Fire bassiner, tre saunaer, tre vipper og en rutsjebane.

En spritny svømmehal er på vej i Vallensbæk, og nu begynder de indledende forberedelser af byggegrunden, hvor den nye svømmehal skal bygges, så snart grunden er klar til første spadestik.

Men det er nu et større arbejde, for før, Vallensbæks borgere kan springe på hovedet i de nye bassiner, skal der omlægges ledninger, og Idrætscentrets materielgård, som står på grunden, skal rives ned.

Desuden skal der omlægges fjernvarme-, regn- og spildevand-, vand-, el-, telefoni- og gasledninger, både på grunden og ved cykelstien tæt op ad.

Det er forventningen, at det forberedende arbejde på byggegrunden er færdigt i løbet af maj måned, skriver Vallensbæk Kommune i en pressemeddelelse.

Modelfoto af den kommende svømmehal i Vallensbæk
Modelfoto af den kommende svømmehal i Vallensbæk
Foto: Vallensbæk Kommune

Der er altså tale om et forberedende arbejde, så grunden er klar til, at man begynder at bygge den nye svømmehal - men om knapt to år skal den nye svømmehal stå klar, lyder det.

Og der er noget at glæde sig til.

Stort millionbyggeri

Den nye svømmehal kommer nemlig til at indeholde blandt andet et stort svømmebassin på 25 meter, vandrutsjebane, et børnebassin med legeredskaber og et varmtvandsbassin med direkte adgang til sauna.

Den nye svømmehal bliver bygget sammen med idrætscentret, så der kommer en fælles indgang.

At Vallensbæk skal bygge en ny svømmehal, blev vedtaget i august sidste år. Svømmehallen kommer til at koste 130 millioner kroner.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik