Syv barske sekunder i kunstvideo skaber debat

Voldsomme scener i en kunstvideo på Vallensbæk Station blev censureret efter debat.

Den seneste uge har passagerer på Vallensbæk Station mødt videoinstallationen "Eyes on the Ground" på vej til og fra toget. 

Videoen viser fem personer, der for første gang ser filmen "Sri Lanka’s Killing Fields" om borgerkrigen i Sri Lanka. Filmen følger deres ansigtsudtryk, mens de ser filmen. To minutter inde i videoen kommer der en sekvens, hvor man ser mennesker blive henrettet. Billederne vises på en computerskærm og er utydelige, men alligevel har de virket meget stærkt på flere, der kom forbi på stationen. 

Videoinstallationen er lavet af Cristina Picchi og er en del af en større udstilling på stationen, som Dias Kunsthal står bag. 

Den voldsomme scene varer cirka syv sekunder og har skabt debat om, hvad der bør være tilladt at vise i det offentlige rum.  På Vallensbækportalens Facebookside har både borgere og politikere kommenteret sagen med udsagn som: 

- ..Vores børn skal IKKE udsættes for den slags!!! Der må være nogle helt klare regler for, hvad der må vises, og hvis der ikke er det, så synes jeg, de regler skal laves omgående!

quote Jeg synes, at det er upassende, at det er i det offentlige rum.

Tony Tabor

- Selvfølgelig skal det stoppes i en fart - der er en eller anden "kunstner" som i et anfald af vanvid har ment, at man skulle vise den slags på et trafikeret område. 

På stationen i dag var der både argumenter for og imod. 

- Jeg synes, at det er upassende, at det er i det offentlige rum, man viser sådan noget, også fordi man ikke selv vælger at skulle se det, siger Tony Tabor, som vi mødte på Vallensbæk Station i dag. 

Men det kan også være godt for debatten, mener hans kammerat. 

- Nu kommer jeg her mest med børnene fra den SFO, hvor jeg arbejder, og der giver det mulighed for, at de stiller nogle åbne spørgsmål, så man kan have en debat om, hvad der foregår rundt om i verden, siger Ulrich Schmidt. 

Forslag om et etisk regelsæt

Debatten får Dansk Folkeparti til at ville foreslå kommunalbestyrelsen, at der bliver lavet et etisk regelsæt for, hvad der må blive vist på offentlige steder, så en lignende situation kan blive undgået fremover. 

- Når det handler om sådan noget som drab og lignende, så må man altså sige, at folk skal have valgt det til, så skal det ikke være noget, de tilfældigvis støder på i det offentlige rum, siger Kenneth Kristensen Berth, der er medlem af Kommunalbestyrelsen i Vallensbæk (Da. Folkep.)  

Det er Kunsthallen Dias, der står bag udstillingen på stationen, der betår af flere værker ud over videoinstallationen, der har startet debatten. Både direktøren og bestyrelsen medgiver, at de syv sekunder er for barske at vise på stationen. Derfor lavede de i går en midlertidig version af videoen, hvor de barske billeder er sløret.

- Vi mener stadigvæk, at det er et meget vigtigt værk, men vi er kede af, at vi har lavet en lille fejl og har lavet en udstilling, hvor der er syv sekunder, der måske er lige over grænsen, så vi er ved at afsøge mulighederne for, hvad vi kan gøre, siger Rasmus Vestergaard, direktør, Dias Kunsthal. 

I eftermiddag valgte Kunsthallen så at sætte pausefisk på skærmen, indtil kunstneren har godkendt den redigerede version. Gør hun ikke det, vil skærmen fremover blot vise en henvisning til den hjemmeside, hvor den uredigerede video kan ses.

Se hele videoen her. 

De syv sekunder bliver altså ikke igen vist på stationen, og bestyrelsen i kunsthallen vil genopfriske deres eget regelsæt for udstillingerne.

-  Der skal ikke være ting, som støder folk, eller som gør, at folk ikke kan passere uden at blive generet. Det er der allerede taget hånd om, og det er noget, vi vil diskutere igen til næste bestyrelsesmøde, siger Søren Wiborg, Medlem af bestyrelsen i Dias Kunsthal og medlem af Kommunalbestyrelsen (Soc. dem.) 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Kultur

Køge Kyst_Foto_Michael Levin 2020 (1)

Skal din kommune have årets arkitekturborgmester?

Cirkrusrevyen 2021 første prøvedag

playMasser af smil og latter: Cirkusrevyen holdt første prøvedag

Copenhell 2018

playPopulær festival kommer med dyster udmelding

"Det er både sundt og nærende for vores fælles forståelse af hinanden og vores kultur at få indblik i de andres sprog," siger sprogforsker Michael Ejstrup.

Forskningsprojekt søger dialekter: "Nordsjællandsk er en af de mest diverse ting indenfor sprog"

Vallensbæk

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere