Støjplaget Vallensbæk-borgmester: "Har man glemt de borgere, der lever med - og dør af – støj?"

Vallensbæk er ikke nævnt i regeringens store trafikudspil på trods af tidligere løfter og tilkendegivelser fra skiftende transportministre.

- Det er svært for mig at se, at vi ikke skal gøre noget her, lød det, da transportminister Benny Engelbrecht (S) sidste år besøgte Vallensbæk Kommune, for at opleve de støjgener, der plager beboerne.

Ordene har tilsyneladende ikke udmøntet sig i handling - for selvom ministeren anerkendte, at støjen er et problem, og den tidligere regering i 2019 øremærkede penge til støjbekæmpelse nord for Holbæk Motorvejen, er det ikke nævnt i den nuværende regerings trafikudspil.

quote Har man i sin iver for at bygge nyt, glemt de borgere der lever med – og dør af – støj hver dag?

Borgmester i Vallensbæk, Henrik Rasmussen (K)

Det får nu Vallensbæks borgmester, Henrik Rasmussen (K) til at spørge politikerne: "Har I glemt os?"

- Har man i sin iver for at bygge nyt, glemt de borgere der lever med – og dør af – støj hver dag?, skriver han således i et brev til transportministeren og folketingets transportordførere.

Køge Bugt Motorvejen er en af landets mest trafikerede veje.
Køge Bugt Motorvejen er en af landets mest trafikerede veje.
Foto: Presse-fotos.dk

- Jeg har gennem snart mange år inviteret skiftende transportministre på besøg i Vallensbæk. Alle har medgivet, at det støjer virkelig meget. Senest havde jeg i 2020 besøg af Benny Engelbrecht. Men når det er kommet til den konkrete udførelse, er det ikke blevet til noget endnu, skriver han videre.

I brevet beder Henrik Rasmussen indtrængende om, at forligsparterne sørger for, at der bliver afsat penge til støjreduktion ved de støjplagede strækninger i Vallensbæk:

- Det kan jo ikke være sådan, at blot fordi man har levet med et stigende støjniveau år efter år, så skal der ikke gøres noget ved det, skriver borgmesteren.

En bunke af breve om støj

Hvis landets skiftende transportministre valgte at samle breve om støjproblemer afsendt af Vallensbæk-borgmesteren, ja, så ville bunken formentlig efterhånden være af en betragtelig størrelse.

I oktober 2018 skrev han sammen med en række andre Vestegns-borgmestre under på et brev, hvori de krævede handling for at komme støjproblemet til livs.

Året efter sendte han brevet, der fik lokket den nuværende transportminister til Vallensbæk for selv at høre støjen.

Det er specifikt Ringstedbanen og Køge Bugt Motorvejen, der skaber støjproblemer i kommunen Vallensbæk - sidstnævnte forsøgte kommunen ellers at dæmpe selv.

Men lokalplanen for byggeriet, der skulle have heddet Vallensbæk Byhave, bygges klods op ad Køge Bugt Motorvejen og med sin størrelse skærme for støj, blev ophævet af planklagenævnet efter borgerklager. Det kan du høre mere om her i TV 2 Lorrys indslag herunder:

Støjgener og luftforurening - en gruppe borgere har mange argumenter for, hvorfor et stort byggeprojekt i Vallensbæk skal forhindres. Borgmesteren er uenig - det er Planklagenævnet ikke.



Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik