Socialt bedrageri: Øget kontrol gav kommune flere millioner

Indsatsen mod socialt bedrageri i Vallensbæk har givet næsten 5,7 millioner kroner til kommunekassen.

Oprustet indsats mod socialt bedrageri har givet Vallensbæk Kommune en stor besparelse.

I 2017 har kommunens kontrolgruppe opdaget socialt bedrageri for i alt 5,7 millioner kroner.

4,1 millioner kroner af disse er kommunale kroner, mens resten af pengene skal gives tilbage til staten. 

quote Dem med rent mel i posen, de har intet at frygte.

Henrik Rasmussen, borgmester, Vallensbæk, Konservativ 

Det skriver Søndagsavisen Vestegnen. 

Borgmester Henrik Rasmussen forklarer, at de i kommunen har haft fem indsatsområder. Der er blandt andet tale om kontrol af virksomheder på sygedagpenge-området og stikprøvekontrol på kontanthjælpsprojekter. 

- Vi har for eksempel forsøgt at tjekke, om der er nogen, der laver sort arbejde, mens de er på kontanthjælp. Eller om der er nogen, der stadig arbejder, selvom de får sygedagpenge, siger den konservative borgmester til TV 2 Lorry. 

Samarbejde med flere instanser 

Borgmesteren vil ikke uddybe, hvordan kommunen undersøger, om borgerne snyder. Men han forklarer, at de har et stærkt samarbejde med både Skat, politiet og Udbetaling Danmark. 

- Det danner et godt billede. For sommetider bruger man flere penge, end man kan. Så reagerer vi, for så er det mærkeligt, siger borgmester Henrik Rasmussen og fortsætter:

- Jeg synes, at det er ærgerligt at vi er nødt til at sætte ressourcer af til det. Men det kan ikke betale sig at snyde. Det bliver fanget, og det synes jeg er ganske udmærket, siger han. 

quote Vi har for eksempel forsøgt at tjekke, om der er nogen, der laver sort arbejde, mens de er på kontakthjælp. 

Henrik Rasmussen, borgmester, Vallensbæk, Konservativ 

Kommunen vil fortsætte det tætte samarbejde med Udbetaling Danmark for at udføre kontrollen på optimal vis.

- Dem med rent mel i posen, de har intet at frygte, siger borgermesteren. 

Beløbet på de 5,7 millioner kroner er omkring 50 procent højere end sidste år. Men om det er den skærpede kontrol, eller om det  blot handler om, at der er flere, som snyder, kan borgmesteren ikke tyde.

- Man er blevet dygtigere til at kontrollere. Men det kan også godt tyde på, at der er en stigning. Men det må vi simpelthen prøve at se, om vi kan få lukket, siger han. 

Formålet med kontrolgruppen er, at kommunen kan sikre, at borgerne får de rette ydelselser. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik