Harmonikasammenstød spærrede motorvej

Køge Bugt Motorvejen var spærret efter et større uheld med flere køretøjer. Flere kørt væk i ambulance.

Opdatering: Politiet oplyser, at alle spor igen er farbare

Oprindelig artikel

Et stort færdselsuheld på Køge Bugt Motorvejen betyder, at vejbanen lige nu er spærret i retning mod lufthavnen.

Ifølge Københavns Vestegns Politi er fem biler køretøjer indblandet i hvad der kan betegnes som et harmonikasammenstød, der er sket efter afkørsel 25 Vallensbæk S, oplyser vagtchef Brian Holm til TV 2 Lorry.

Han fortæller også, at flere af de implicerede personer er blevet kørt væk i ambulance, men ingen skulle være kommet noget alvorligt til.

Lang kø

TV 2 Lorrys egen reporter holder i kø på motorvejen og melder om lang kø.

- Det er korrekt, at der er meget lang kø lige nu, det er dumt sted, uheldet er sket, fordi der altid er mange biler, siger Brian Holm.

 
 
Foto: Local Eyes

Der er lukket af før sammenfletningen med M3, så trafikanter gør klogt i at køre af før afkørsel 25.

Politiet oplyser på Twitter, at der lige nu ikke er en tidshorisont, men at man som minimum skal regne ekstra rejsetid frem til klokken 15.30.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik