Elever: Vi lærer mere, hvis skoledagen bliver kortere

En gruppe elever fra 7A på Vallensbæk Skole tror, at de vil lære mere, når deres skole nu får lov til at forkorte skoledagen.

Cecilia Rasmussen, William Shah, Mikkel Mogensen og Oscar Aistrup går alle i 7 A her på Valensbæk Skole. De synes det er en god ide, at regeringen nu har giver skolen lov til kortere skoledage.

- Når vi når til omkring halv fire, så laver vi alligevel ikke noget. Så ligger vi alligevel bare halvvejs ind over bordet og glæder os til vi har fri, siger William Shah til TV 2 Lorry i dag.

Mikkel Mogensen er enig:

- Sidst på dagen er vi alligevel helt færdige og vi får alligevel ikke rigtig noget ud af det, siger han.

Vallensbæk er en af 75 skoler på landsplan, der har søgt om at blive en del af en ny forsøgsnordning, der giver dem lov til at skære i skoledagen.

Regeringen bløder nu op på et af de helt afgørende punkter i skolereformen; nemlig skoledagens længde. 19 skoler i Hovedstadsomådet får lov til at indføre kortere skoledage: - i første omgang de næste tre år.

Ikke alle dage bliver kortere

I dag fik 50 af skolerne - heriblandt altså Vallensbæk - positivt svar. 

- Jeg blev rigtig glad og der var high five til alle jeg mødte på min vej, siger Annette Belling, som er skoleleder på Vallensbæk Skole.

quote At vi får fri klokken fire, synes jeg er rigtig sent. Når man så også træner og man træner klokken fem, når man har fri klokken fire, det er ikke så godt

Oscar Aistrup, elev

Ifølge Oscar Aistrup betyder, de lange skoledage, at han kan få svært ved at nå sine fritidsaktiviteter.

- At vi får fri klokken fire, synes jeg er rigtig sent. Når man så også træner og man træner klokken fem, når man har fri klokken fire, det er ikke så godt, siger han til TV 2 Lorry.

Ikke alle skoledage bliver kortere, med muligheden for kortere skoledage gør, at skolen bedre selv kan flytte rundt på lærerne, så de underviser mest der, hvor de gør mest gavn.

- I normale perioder har de deres dage som vi kender dem i dag. I andre perioder skærer vi i deres tilstedeværelse på skolen og bruger det vi får til over sådan at undervisningen bliver mere kvalificeret i forhold til den enkelte elev, siger Annette Belling.

Sætter fokus på dem, der har behov

Cecilie Rasmussen er glad for, der blievr tænkt mere på den enkelte elevs behov.

- Det er meget fedt, at de sætter fokus på dem, der har behov for det. Så de kan lære noget mere, end de, der ikke har den samme behov for opmærksomhed, siger hun til TV 2 Lorry.

Også 7As lærer er glad for det  nye forslag. Det er kun tre år siden de lange skoledage blev besluttet med skolereformen.

Er det ikke en falliterklæring, at man allerede skærer i skoledagen?

- Jo men man kan omvendt sige: Hvis noget ikke virker efter hensigten, skal man så blive ved med at gøre det? Det er ikke min holdning, jeg synes det er udemærket, at der kommer den flexibilitet índ i det og det er jo heller ikke det samme som at man altid går klokken halv to, siger Kristian Koch, som underviser 7 A.

Cecilia, William, Mikkel og Oscar tror alle, at den nye ordning vil gøre skolen bedre.

- Vi kommer til at få meget mere indlæring. Man kan få mere hjælp, der kommer mere til hver person, nogle gange to lærere til en klasse, det bliver meget bedre, siger William Shah.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik