Efterlyst 73-årig mand fundet død: Måske dræbt af vædder

Den efterlyste Kurt Robert Jørgensen er fundet død, og det tyder på, at han er død som følge af et vædderangreb. 

Det oplyser Københavns Vestegns Politi til TV 2 Lorry. 

Den 73-årige mand blev fundet i en dyreindhegning i naturområdet mellem Tueholmsøen og Holbækmotorvejen.

Liget bærer tegn på skader, der indikerer, at den ældre mand fra Albertslund er blevet stanget af en vædder. 

- Han bliver fundet i en dyreindhegning, hvor der blandt andet går en vædder. Den var også temmelig aggressiv, da vi kom derud. Det er dog endnu for tidligt at fastslå, om det er dødsårsagen, siger vagtchef Lars Guldborg til TV 2 Lorry.

Det vides ikke, hvorfor den ældre mand bevægede sig ind i indhegningen, men det er sket af egen kraft.   

- Der er ikke brud på indhegningen, så han må selv må være gået ind i den, siger vagtchefen.  

Dødsårsagen vil blive endeligt blive fastslået i forbindelse med ligsyn og eventuel obduktion, oplyser politiet. 

Der er ikke noget, der tyder på, at noget kriminelt skulle have fundet sted. 

De pårørende er underrettet og Københavns Vestegns Politi har ikke yderligere kommentarer for nuværende. 

Det var en borger, der onsdag formiddag fandt liget af Kurt Robert Jørgensen i Vallensbæk.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik