13-årig pige 'skød' delfin i Roskilde Fjord

Det er lykkedes 13-årige Iben Pedersen at forevige en sjælden springende gæst i Roskilde Fjord.

Nogle gange har man bare lov til at være heldig. Og det var Iben Pedersen fra Lejre Vig i Roskilde i lørdags.

- Vi havde godt hørt, at flere havde set en delfin svømme rundt i Roskilde Fjord, men vi havde ikke helt set den, fortæller Kim Pedersen til TV 2 Lorry.

- Men lørdag eftermiddag svømmede den simpelthen forbi vores baghave.

I først omgang sendte Kim Pedersen billederne til Roskilde Avis, der kontaktede hvalekspert Carl Kinze. Han bekræfter, at der er tale om en delfin med det latinske navn Delphinus Delphis.

Carl Kinze forklarer, at en delfin sidst blev set samme sted tilbage i 1954, så det er altså en meget sjælden gæst.

Ifølge hvaleksperten, ser delfinen på billedet sund og rask ud, fordi den springer rundt.

- Normalt springer de for at spare på kalorierne, da det for dem koster færre kræfter at springe samme afstand som at svømme. Ofte ser man dem også over vandet, fordi de er legesyge, siger Carl Kinze til Roskilde Avis.

Han opfordrer til, at man nyder det smukke syn, hvis man får øje på delfinen.

- Hvis man er heldig, kan man opleve, at den kommer helt tæt på, da den er meget nysgerrig, siger han til avisen.

 

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik