Taxiførere til Uber: Vi kan ikke udelukke gadekampe

Tonen har ændret sig, og taxiførerne vil ikke længere stå model til politiets manglende indgriben, siger formand.

Skal du fejre vinterferien med en tur i byen i morgen aften, så kig dig omkring, før du sætter dig ind taxien på vej hjem. Der er nemlig lagt op til den helt store fejde mellem taxiførere og de mange pirattaxiførere, som har et godt tag i København.

'3-500 taxier eller flere forventes at blokere indre by af, for at tvinge politiet til at skride ind overfor de mange pirattaxier, og direkte konfrontationer mellem ubers pirattaxier og de lovlige taxichauffører kan ikke længere udelukkes.'

Så direkte lyder beskeden fra Brancheforeningen Taxiførere i Danmark i en offentlig pressemeddelelse i går.

Grunden til den voldsomme udmelding er, at taxiførerne føler, at politiet lukker øjnene overfor de talrige åbenlyse lovovertrædelser, der, ifølge TiD, finder sted hver evig eneste dag.

Selv har de indberettet mere end 800 anmeldelser om pirattaxikørsel, forlyder det i pressemeddelelsen.

Brancheforeningen hævder desuden, at de 'har været vidne til, at der fra højeste sted har været uddelt en skriftlig ordre til færdselspolitiet, om IKKE at skride ind overfor taxipirater tilknyttet taxitjenesten Uber!!!'

Den omtalte ordre er netop blevet lagt ud i en Facebook-gruppe og kan ses ved at klikke her.

Taxiførernes formand, Søren Henrik Nicolaisen, fortæller til TV 2 Lorry, at de i brancheforeningen tidligere har haft et samarbejde med politiet for at plante en muldvarp hos Uber - og på den måde afdække de uklare metoder, som Uber bruger.

- Men politiet gør stadigvæk ikke noget. Derfor skal vi have fat i de rette for at kunne råbe politiet op. Det er det, som blokaden er et forsøg på, siger Søren Henrik Nicolaisen til TV 2 Lorry.

Han påpeger dog, at taxiførerne fra brancheforeningen vil gå langt for ikke at ramme de forkerte.

- Det her er jo ikke noget som skal gå ud over de forkerte mennesker. Det ville være det dummeste man kan gøre, og det er der ingen, som er interesseret i, siger formanden.

Derfor kommer blokaden til at foregå lørdag aften fra klokken 21.00  indtil ud på natten.

Vil du vide mere om fejden, kan du se med på TV 2 Lorry i aften klokken 19.30.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik