Taxachauffører demonstrerer mod Uber

Taxachaufførerne demonstrerer onsdag på Christiansborg slotsplads for at få politikerne til at gribe ind overfor den app-baserede kørselstjeneste Uber.

Onsdag formiddag møder vrede taxachauffør op på Christiansborgs Slotsplads for at vise deres utilfredshed med transporttjenesten Uber.

Uber er en kørselsordning, hvor passagerer kan køre med private chauffører. Ifølge Søren Nicolaisen, formand for foreningen TID (Taxiførere i Danmark), er det ulovligt og bliver en urimelig konkurrence for de rigtige taxafirmaer.

- Vi har intet mod konkurrence, men det skal være på lige vilkår, og det er det ikke nu. Uber kalder sig for samkørselsordning, men det mener vi ikke, det er. Man tjener ikke penge på samkørsel, men det gør Uber, siger Søren Nicolaisen.

Da Uber åbnede i København i november 2014, blev virksomheden politianmeldt af Trafikstyrelsen for at være konkurrenceforvridende. Sagen bliver stadig undersøgt af anklagemyndigheden og er endnu ikke kommet for retten, og det er TID utilfreds med.

Søren Nicolaisen mener nemlig, at Ubers forretningsmodel giver privatchaufførerne en økonomisk fordel, som taxachaufførerne ikke kan konkurrere med.

TIDs formand håber, at demonstrationen vil få politikerne til at handle i sagen. Han mener nemlig, at der er behov for at gribe ind fra politisk side.

Ritzau har forgæves forsøgt at kontakte Uber for at få en kommentar på kritikken.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik