TV 2 Lorry søger kreativ journalist til Facebook

Har du ambitioner om at få journalistiske historier langt ud på sociale medier, elsker du public service og det liv, der leves i hovedstadsområdet? Så er jobbet måske noget for dig.

TV 2 Lorry når uge for uge flere og flere via Facebook, og vi søger en journalist, der med stor begejstring og kreativitet kan producere gode og vigtige videohistorier direkte til Facebook. Vi leder efter nære historier, der begejstrer, skaber debat, giver indsigt eller er ”talk of town”. Vi går tæt på borgere i Lorryland, der har noget på hjerte, som gør noget for andre og bidrager til at gøre os stolte af hinanden og det område, som vi dækker og lever i.

 

Vi tilbyder:

  • Muligheden for at udfolde to fortællinger om ugen i både skrift, billeder og videoer. Du leder selv efter historier, liner op, filmer, redigerer og skriver artikel og opslagstekster til dine historier 
  • Et team, hvor du vil være en ud af to journalister dedikeret til at producere videoindhold direkte til Facebook
  • Et arbejde med søde og dygtige kolleger på vores voksende SoMe-redaktion, hvor vi producerer direkte til YouTube, Instagram og Facebook. Og du sparrer dagligt med både kolleger og din redaktør
  • En sjov og kreativ arbejdsplads med højt til loftet og godt socialt samvær

 

Du:

  • Er en dygtig journalist, gerne med SoMe-erfaring
  • Har en naturlig interesse for, hvad der rører sig i nyhedsstrømmen og på sociale medier
  • Har erfaring som VJ
  • Brænder for det visuelle - det flotte resultat
  • Har talent for at kunne versionere klassiske nyheder til SoMe
  • Kan redigere i Premiere og arbejde med Adobe-pakken
  • Kan skrive korte artikler og fængende opslagstekster
  • Er kreativ og har ambitioner om at få historierne længst muligt ud
  • Er effektiv, kan rykke hurtigt og trives i en travl og omskiftelig hverdag
  • Er en god kollega – vi arbejder i et tæt fællesskab, hvor vi hjælper hinanden
  • Har kørekort
     

 

Yderligere information:
Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg, men vi opfordrer alle til også at tage hjemmearbejdsdage i Covid-19s skygge.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte SoMe-redaktør Frederik Vording, frvo@tv2lorry.dk, tlf. 28 10 45 06 eller programchef Nanna Andreasen, naan@tv2lorry.dk, 40 68 47 27.

Send din ansøgning til job10@tv2lorry.dk senest 20.9. Samtaler afholdes umiddelbart efter tidsfristen. Vi håber at du kan starte senest 1.11.2020.

Vi sletter og behandler ikke ansøgninger hvori der står CPR nr. 
 

Privatlivspolitik:
Du kan se vores privatlivspolitik her https://www.tv2lorry.dk/privatliv-job 
 

 

TV 2 Lorry er et mediehus i konstant udvikling. Vi arbejder hele tiden på at nå flest mulige af de 2 mio. mennesker i hovedstadsområdet med historier målrettet TV, tv2lorry.dk, Facebook, Instagram, YouTube og Twitter.

TV 2 Lorry er en af 8 regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt TV til danskerne.  TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere med op til 2 mio. potentielle seere. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg og herfra dækker de godt 90 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er primært finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med kulturministeriet. 

Se mere information på www.tv2lorry.dk