TV 2 Lorry søger kreativ historiefortæller

Vil du være med til at udvikle måden, vi formidler nyheder på hos TV 2 Lorry? Er du med på, at nyheder som begreb er i krise og har brug for at blive gentænkt, kender du til både TV, web og sociale medier? Så synes vi, at du skal gøre os opmærksom på, at vi skal fikse det her sammen.

Jobbet:

TV 2 Lorry søger en storyteller i første omgang til en tidsbegrænset stilling. Du skal have lyst til at være en del af et dynamisk nyhedshold, der favner forandringer og tør tage chancer. Du må gerne have både klassisk nyhedserfaring og have lyst til at gøre nyheder anderledes. Du vil få vagter som desk reporter, hvor opgaven er at udkomme med levende billeder på web og digitale medier.

Brugerne skal på alle TV 2 Lorrys platforme opleve et knivskarpt nyhedsoverblik med fokus på levende billeder. Så midt i al nytænkningen og kreativiteten skal man stadig kunne regne med os og regne med, at vi holder borgerne i vores område opdaterede.

 

TV 2 Lorrys platforme:

Vi og hele vores branche er midt i en spændende forvandling. Vi har oprustet, blandt andet digitalt både på tv2lorry.dk og TV 2 Lorry på Facebook. Vi arbejder hele tiden på at udvikle os og finde på nye veje, så vi kan få endnu flere brugere med på, at vores regionale indhold også er vigtigt for dem. Ingen ved, hvordan man når unge med regionale nyheder, men vi tror på, at det kan lade sig gøre og vil gerne have din kreative hjælp til det.

 

Vi tilbyder:

  • Mulighed for at prøve vilde idéer af
  • Et mediehus der ved, at vi skal genopfinde os selv igen og igen. Vi udkommer på web og Facebook, TV 2 og LORRY+.
  • En ambitiøs redaktion: Vi vil være bedst til regionale nyheder og vi har fokus på løsninger og historier, man kan bruge til noget i sin egen hverdag.
  • En sjov og afvekslende hverdag
  • En arbejdsplads med et godt miljø og mange sjove og dygtige kolleger.

 

Du:

  • Elsker at være først med nyhederne og bedst med baggrunden og kreativiteten
  • Kan fortælle historier med levende billeder og grafik, så de står frem i mængden
  • Tror på, at vi kan noget helt særligt med regionale nyheder
  • Er stærk både sprogligt og kreativt
  • Har et skarpt visuelt/grafisk blik
  • Kan samarbejde og arbejde selvstændigt
  • Er grundig og ansvarsfuld
  • Bruger og forstår de sociale medier

 

Yderligere information:

Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg. Det er vores ambition at blive døgnbemandet. 

Vil du vide mere om stillingen, er du velkommen til at kontakte nyhedschef Ninna Kokholm på niko@tv2lorry.dk, tlf. 2070 3073.
 

Send din ansøgning til job@tv2lorry.dk senest 15. januar 2018 kl.08.00. 

 

 

TV 2 Lorry sender nyheder på TV2 kl. 12.30, 17.12 og 18.14. De store udsendelser ligger kl. 19:30 og 22.27. Derudover udkommer vi på web og facebook. 

 

TV 2 Lorry er en af 8 regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt tv til danskerne.  TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere med op til 2 mill. potentielle seere. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg  og herfra dækker de godt 60 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er overvejende finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med Kulturministeriet. Se mere information på www.tv2lorry.dk