TV 2 Lorry søger journalist til Instagram

TV 2 Lorrys Instagram-profil er i stærk fremgang, og vi vil med målrettede historier udvikle den endnu mere. Derfor søger vi en journalist med blik for de store og små historier, for tendenser og for, hvad der er relevant for Lorrylands borgere under 30 år.  En person, som forstår vigtigheden af regional journalistisk, elsker nyhedsformidling og begejstres over det liv, der leves i alle hovedstadsområdets 34 kommuner.

Hvis det er dig, kommer du til at arbejde på en kreativ og voksende SoMe-redaktion, hvor kollegerne arbejder med vores YouTube- og Facebook-platforme.
 

Jobbet:
Som journalist dedikeret til vores Instagram skal du lave opslag og poste videoer. Vi får hver dag billeder, videoer og historier ind fra hele huset, og du skal sortere, vinkle benhårdt og versionere til Instagram. Du skal også følge, hvad der rører sig på platformen og bruge din kreativitet til at finde TV 2 Lorrys vej ind i emnerne. Du vil komme til at sparre med en kollega og med redaktøren.
 

Vi tilbyder:

  • Arbejde på en kreativ og voksende SoMe-redaktion, hvor kollegerne arbejder med vores YouTube og Facebook-platforme
  • En arbejdsplads med godt humør, ambitioner, dygtige kolleger og højt til loftet
  • Plads til din kreativitet
  • Gode, dygtige kolleger og godt socialt samvær
  • En plads i et mediehus der ikke er bange for at tage chancer og udfordre den konventionelle måde at lave nyheder på
     

Du:

  • Har et bankende hjerte for public service og historier fra Lorryland
  • Har et skarpt visuelt øje
  • Har blik for de store og små historier, for tendenser og hvad der rør sig i dag på Instagram
  • Har erfaring med Adobe-pakken, og særligt Premiere og Photoshop
  • Kan arbejde selvstændigt, godt og effektivt i en omskiftelig hverdag
  • Holder af at nørde brugerstatistik og data for at sikre, at vores historier og nyheder kommer ud til så mange som muligt
  • Er en god kollega
  • Har kørekort

Det er et plus, hvis du har evner for at bruge humor på sociale medier. Og det er et plus, hvis du har kameratække.
 

Yderligere information:
Dit arbejdssted bliver Allégade 7-9, Frederiksberg, men vi opfordrer alle til også at tage hjemmearbejdsdage i Covid-19s skygge.

Vil du vide mere om stillingen er du velkommen til at kontakte SoMe-redaktør Frederik Vording, frvo@tv2lorry.dk, tlf. 28 10 45 06 eller programchef Nanna Andreasen, naan@tv2lorry.dk, tlf.40 68 47 27.

Send din ansøgning til job13@tv2lorry.dk senest 20.9. Samtaler afholdes umiddelbart efter tidsfristen. Vi håber, du kan begynde senest 1.11.2020.

Vi sletter og behandler ikke ansøgninger, hvori der står CPR-nr. 
 

Privatlivspolitik:
Her kan du se vores privatlivspolitik for jobansøgere: https://www.tv2lorry.dk/privatliv-job

 

TV 2 Lorry:
TV 2 Lorry er et mediehus i konstant udvikling. Vi arbejder hele tiden på at nå flest mulige af de 2 mio. mennesker i hovedstadsområdet med historier målrettet TV, tv2lorry.dk, Facebook, Instagram, YouTube og Twitter.

TV 2 Lorry er en af 8 regionale TV2-stationer, som hver dag leverer regionalt TV til danskerne.  TV 2 Lorry er den region med flest indbyggere med op til 2 mio. potentielle seere. Stationen har til huse i fredede bygninger på Allégade på Frederiksberg og herfra dækker de godt 90 medarbejdere aktuelle begivenheder i sendeområdet. TV 2 Lorry er primært finansieret af licensmidler og drives i henhold til den gældende public service-kontrakt med kulturministeriet. 

Se mere information på www.tv2lorry.dk