Vinterens koldeste nat - vi kan nå under 10 graders frost

Det kan blive den koldeste nat, vi har oplevet i næsten to år.

Vinterkulden er for alvor trængt ned over Danmark, og natten til lørdag får vi med stor sandsynlighed vinterens laveste temperaturer, når termometeret ventes at vise tocifrede kuldegrader.

Den kolde nat kommer efter en fredag med den laveste døgnmiddeltemperatur i Danmark i næsten to år, hvor man de fleste steder havde dagsfrost.

I løbet af aftenen og natten vil temperaturen helt udbredt falde til mellem tre og otte graders frost, og lokalt kan det blive endnu koldere.

En opklaring fra nord kan i nat brede sig ned over dele af landet, og de steder den giver klart vejr, kan temperaturen nå ned omkring 10 graders frost.

Det samme gælder hen over de snedækkede områder, som kombineret med det klare vejr lokalt kan sende temperaturen helt ned mellem 10 og 12 graders frost.

Prognose: Temperatur klokken 3 natten til lørdag.
Prognose: Temperatur klokken 3 natten til lørdag.
Foto: TV 2 VEJRET / Grafik

Ifølge prognoserne er det Nordsjælland, der får det koldest, men også andre steder på Sjælland og i den nordlige halvdel af Jylland kan man stå over for en ligeså kold nat.

Koldeste nat i næsten to år

Falder temperaturen som forventet til omkring 10 graders frost, er der udsigt til den koldeste nat i Danmark i næsten to år.

Vinterens hidtil laveste temperatur er -8,2 grader, der blev målt sidst i december.

For at finde en koldere nat skal vi tilbage til 29. januar 2019, hvor termometeret viste -10,6 grader.

Skulle det i den kommende nat blive koldere end det, skal vi helt tilbage til marts 2018 for at finde en lavere temperatur. Dengang nåede man ved landets koldeste sted ned på -12,9 grader.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Vejr

Meteor over Sjælland

Meteor lyste hele Sjælland op - nu er den overraskende sten fundet

20201227-114955-L-1920x1263we

Find din kommune: Her blæser det mest i hovedstadsområdet

19990731-170438-1-1920x1519we

Find din kommune: Her skinner solen mest - og her regner det mest i hovedstadsområdet

vejrartikel

Find din kommune: Her er der varmest og koldest i hovedstadsområdet

Lorryland

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere