Varmen fortsætter: Op til 30 grader i Nordsjælland og København

Nordsjælland og Københavnsområdet får temperaturer på op til mellem 28 og 30 graders varme.

Varmen og solskinsvejret fortsætter ufortrødent, og fredag bliver endnu en dag, hvor temperaturen kan nærme sig 30 graders varme.

Selvom vinden er vestlig, er luften så varm, at temperaturerne kan nærme sig 30 grader. Luften bliver varmet yderligere op over sin passage henover landet. De højeste temperaturer vil derfor være at finde længst fra vestvendte kyster - og dermed i den østlige del af landet.

Langs den jyske vestkyst vil temperaturen det meste af dagen ligge på omkring 23 graders varme, mens den hastigt stiger, jo længere østpå man kommer. Således vil eftermiddagen blive varmest over eksempelvis Djursland, Nordsjælland og Københavnsområdet, hvor temperaturen topper mellem 28 og 30 graders varme.

Det er årets 62. sommerdag. Et tal, der er fuldstændig uhørt højt, og vi skal helt tilbage til 1947 for at finde en sommer med ligeså mange sommerdage.

Lokal byge mod nordvest

Det meste af landet får overvejende smukt solskinsvejr med enkelte drivende skyer, men jo længere mod nordvest vi vender blikket, jo flere skyer vil kunne dominere på eftermiddagshimlen.

Enkelte af de skyer vil i eftermiddagstimerne kunne kaste en byge af sig, men der bliver ingenlunde tale om udbredte eller særligt kraftige byger.

For dem, der savner køligere vejr, er der håb søndag og mandag, hvor temperaturerne bliver noget mere beherskede.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik