Uvejr på vej - her truer voldsom regn og skybrud

Efter en pæn onsdag, så er der igen regn på vej ind over landet. Det starter lunt i de østlige egne, men så kommer der regn.

Efter en nydelig onsdag er det tid til endnu en gang at forberede sig på et udbredt regnvejr, der skal op over landet torsdag.

Allerede i løbet af natten til torsdag vil et regnområde bevæge sig ind over landet. Dette første regnvejr skyldes en varmefront, som fører lun og ustabil luft med sig. 

Koldfront giver kraftige byger

I eftermiddagstimerne torsdag vil en koldfront nærme sig fra vest, og det er langs koldfronten, vi forventer de kraftigste byger. Disse byger kan blive så kraftige, at der kan komme skybrudsagtig regn eller sågar regulære skybrud.

Det første område, der står for skud, er de sydlige og østlige dele af Jylland samt Fyn, hvor der i perioden mellem klokken 12 og 16 vil være forøget risiko for skybrud. Dernæst udbreder uvejret sig mod nordøst, og det vil gradvist flytte risikoen for skybrud mod øst. 

Ud på eftermiddagen rykker uvejret mod øst, så risikoen vil være størst i Nordjylland, dele af Østjylland, Sjælland og øerne. Risikoen er størst mellem klokken 14 og 19 på disse kanter.

Sidst på eftermiddagen og ud på aftenen, er det på Bornholm der er risiko for skybrud. Risikoen er størst mellem klokken 18 og 21.

Selvom du bor i risikozonen for skybrud, er det ingen garanti for, at du vil opleve skybrud. 

Lunt i de østlige egne inden bygerne

Inden koldfronten for alvor kommer ind over de østlige egne, kan man her få op til 23 graders varme.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik