Ung verdensmester planlægger nyt angreb på timerekorden

Verdensmesteren Mikkel Bjerg fra Værløse vil igen i 2019 forsøge at slå den mytiske timerekord. Han planlægger et nyt rekordsøg til efteråret.

Nummer to er ikke godt nok for Mikkel Bjerg.

Derfor vil tempospecialisten igen i 2019 forsøge at slå Bradley Wiggins’ timerekord, der kort og godt går ud på at cykle så lang som muligt på en time.

- Det bliver et specielt år for mig, hvor der selvfølgelig er VM sidst på sæsonen. Alt inden da bliver mere eller mindre optakt til VM, specielt nu hvor jeg planlægger et rekordforsøg efter VM i Yorkshire, siger Mikkel Bjerg i et interview med cykeludstyrsproducenten Zipp, der sponsorerer Bjergs hold, Hagens Berman Axeon.

I oktober 2018 satte Mikkel Bjerg dansk rekord, da han kørte 53 kilometer og 730 meter på cykelbanen i Odense. Det var 111 meter længere end den tidligere rekord, sat af Martin Toft Madsen under et andet rekordforsøg i Mexico.

Distancen på 53,730 meter er verdens næstlængste på en time. Kun Bradley Wiggins har kørt længere: 54,526 kilometer. Mikkel Bjergs præstation tæller dog kun som dansk rekord, fordi der ikke er UCI-kommisærer til stede ved forsøget.

Herunder kan du se et nedklip af Mikkel Bjergs seneste rekordforsøg.

 

Kører i Europa

Mikkel Bjerg varmer efter planen op til sit rekordforsøg med et prøveløb i juni måned. Først derefter vil han lave en præcis plan for hvor og hvornår rekordforsøget skal stå efter VM, der køres fra den 22. til den 29. september.

Det ligger dog rimelig fast, at Bjerg ikke tager til Mexico for at køre i højderne, hvor luften er tyndere, og man derfor kan komme hurtigere frem.

- Det bliver sandsynligvis i Schweiz eller Danmark. Jeg tror ikke, det vil være nogen fordel for mig at køre i højderne, fordi jeg mister for mange kræfter i tynd luft. Jeg har aldrig rigtig lavet højdetræning, siger Mikkel Bjerg til Zipp.

Allerede i april vil den europæiske enkeltstartsmester Victor Campanaerts forsøge at slå Wiggins’ timerekord.

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Sport

Alexander Aslak Nørgaard

Birkerød-svømmer sætter dansk svømmerekord i DM-triumf

Viktor Fischer, FCK

Smitteudbrud hos FCK: Nu er seks spillere ude med corona

Jonas Wind

FCK-profiler testet positive for coronavirus

Teamgym

Danmark opgiver værtskabet for EM i TeamGym næste år i Ballerup Super Arena

Furesø

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere