Ung mand sigtet for terrorforsøg nægter sig skyldig

Manden skulle blandt andet have planlagt at skyde mod politiet og civile, siger justitsministeren til TV 2.

En ung mand i starten af tyverne er sigtet for at have forsøgt at begå terror ved at have forsøgt at købe skydevåben.

Det er kommet frem i et grundlovsforhør i Retten på Frederiksberg.

Manden blev anholdt torsdag på grund af mistanke om forberedelse af et terrorangreb med et militant islamistisk motiv i Danmark.

Manden nægter sig skyldig.

Politiets teori: Ville skyde mod politi og civile

Manden blev anholdt af PET og Københavns Politi torsdag eftermiddag kort før klokken 13.51, og politiet betragter ham som en "enlig ulv".

- På nuværende tidspunkt er vores vurdering, at han har ageret alene, men der kan komme andet frem i en yderligere efterforskning, siger Operativ chef i PET, Flemming Drejer,  på et pressemøde kort efter anholdelsen.

PET sagde torsdag, at anholdelsen understreger, at "terrortruslen mod Danmark er alvorlig".

Samme melding kom fra justitsminister Nick Hækkerup (S).

- I virkeligheden kan vi ikke sige så meget, men der er tale om en mand, der havde til hensigt at begå én eller flere terrorangreb og i den anledning ville anskaffe sig våben for at kunne begå det, sagde ministeren torsdag til TV 2.

- Vi har den viden, at han er islamistisk inspireret og ville begå et terrorangreb og eventuelt skyde mod folk og skyde mod politiet.

Den anholdte er sigtet efter straffelovens paragraf 114, terrorparagraffen, der kan udløse en straf på op til livstid.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik