Disse 38 borgmestre var indkaldt til møde om nye restriktioner

Statsminister Mette Frederiksen siger, at der vil være pressemøde mandag formiddag. Det præcise tidspunkt er fortsat uvist.

38 kommuner, der rammes af restriktioner, er nu bekræftede:
På et pressemøde klokken 12.00 bekræftede statsministeren de 38 kommuner, der er ramt af restriktioner. De er tale om alle kommunerne i Region Hovedstaden og Greve, Solrød, Faxe, Køge, Roskilde, Lejre, Slagelse og Vordingborg Kommune samt Århus og Odense.

Både statsminister Mette Frederiksen (S) og sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke (S) har søndag aften skrevet, at der er nye restriktioner på vej.

Der bliver konkret tale om en delvis nedlukning i København, Odense og Aarhus og en række kommuner i hovedstaden og på Sjælland, lyder det fra statsministeren i en video på Facebook.

Derfor er både sundhedsordførere, borgmestre og regionsrådsformand indkaldt til orientering mandag morgen.

TV 2 har set mailen, hvor Sundheds- og Ældreministeriet inviterer en række af landets borgmestre til et virtuelt møde klokken 9.00 mandag morgen.

TV 2 erfarer

Denne artikel bygger på oplysninger fra anonyme kilder, da informationerne kun har været mulige at fremskaffe under betingelse af anonymitet.

Det har TV 2 accepteret, fordi TV 2 finder oplysningerne relevante for offentligheden.

Følgende står på modtagerlisten:

  1. Albertslund
  2. Allerød
  3. Ballerup
  4. Brøndby
  5. Dragør
  6. Egedal
  7. Faxe
  8. Fredensborg
  9. Frederiksberg
  10. Frederikssund
  11. Furesø
  12. Gentofte
  13. Gladsaxe
  14. Glostrup
  15. Greve
  16. Gribskov
  17. Halsnæs
  18. Helsingør
  19. Herlev
  20. Hillerød
  21. Hvidovre
  22. Høje-Taastrup
  23. Hørsholm
  24. Ishøj
  25. København
  26. Køge
  27. Lejre
  28. Lyngby-Tårbæk
  29. Odense
  30. Roskilde
  31. Rudersdal
  32. Rødovre
  33. Slagelse
  34. Solrød
  35. Tårnby
  36. Vallensbæk
  37. Vordingborg
  38. Aarhus

Halsnæs stod ikke på listen over borgmestre, der var inviteret til orientering, som TV 2 var kommet i besiddelse af, men TV 2 Lorry kan oplyse, at Halsnæs' borgmester, Steffen Jensen (S), er inviteret til virtuelt møde klokken 09.00 med de andre 37 borgmestre.

- Jeg har modtaget en henvendelse fra Sundhedsministeriet ligesom de andre borgmestre i hovedstadsområdet, fordi vi er en del af hovedstadsregionen, og derfor bliver vi omfattet af de nye restriktioner ligesom de andre, siger Steffen Jensen til TV 2 Lorry og tilføjer:

- Vi er en pendlerkommune, og vi er placeret tæt op ad de andre kommuner med et højere smittetal, så derfor synes jeg, det er klogt, at vi også er omfattet af restriktionerne.

Dermed er Stevns' borgmester, Anette Mortensen, den eneste borgmester i Hovedstadsområdet, der ikke umiddelbart er inviteret til virtuelt møde.

Udover borgmestre fra de ovenstående kommuner er sundhedsordførere samt regionsrådsformænd for Region Hovedstaden og Region Sjælland samt KL ifølge TV 2s oplysninger indkaldt.

Statsminister Mette Frederiksen siger, at der vil være pressemøde mandag formiddag. Det præcise tidspunkt er fortsat uvist.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik