Tusindvis af boliger får huslejestigninger: "Det her går galt, siger organisation"

En familie i København kan eksempelvis risikere at skulle betale 27.000 kroner mere i husleje på et år.

Bor du til leje hos en privat udlejer? Så kan det være en rigtigt god idé at tjekke din lejekontrakt.

På grund af den tårnhøje inflation risikerer mindst 180.000 danskere ifølge Lejernes Landsorganisation at få sat deres husleje markant op. Nogle har måske allerede oplevet en huslejestigning, mens mange kan vente en ubehagelig overraskelse til årsskiftet.

I mange lejekontrakter står der nemlig, at huslejen kan reguleres efter de generelle forbrugerpriser.

Og med de seneste måneders rekordhøje inflation kan det blive en dyr omgang for mange danskere. Det fortæller blandt andre Jørgen Dyrholm Jensen, som er driftsleder ved Danske Lejere.

- Det er blevet et voldsomt problem, som rammer en masse mennesker. Det her går galt, siger han til TV 2.

Hvem bliver ramt?

Huslejeregulering, der følger nettoprisindekset, er typisk for lejere, som bor i enten nyere ejendomme opført efter 1991 eller ældre gennemrenoverede ejendomme, hvortil de er indflyttet efter 2015.

Siden der kom ny lejelov 1.juli 2015 har private udlejere kunne lade huslejen stige, så den følger den generelle inflation i samfundet.

Lejernes Landsorganisation vurderer, at omkring 95 procent af alle nye lejekontrakter, der indgås, har en bestemmelse om, at huslejen vil blive reguleret efter nettoprisindekset.

Indenrigs- og boligministeriet har ikke tal for, hvor mange boliger, hvis husleje reguleres med inflationen.

Fagfolk vurderer, at det drejer sig om mindst 180.000 lejeboliger.

Hos Lejernes Landsorganisation er chefjurist Anders Svendsen også bekymret for udviklingen.

- Jeg frygter, at det endnu ikke er gået op for alle lejere, hvor stor en huslejestigning der venter, siger han.

Huslejen følger inflationen

Huslejestigninger, der følger inflationen, blev indført i 2015 som erstatning for den udskældte trappeleje, hvor huslejen hvert år kunne stige med et bestemt beløb eller procentsats.

Men ifølge flere lejerorganisationer er løsningen på trappelejeordningen blevet til et nyt problem.

quote Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her

Christina Gamholdt, lejer

Nu kan udlejerne nemlig lade lejen stige, så den følger udviklingen i det såkaldte nettoprisindeks, som er et udtryk for forbrugerprisudviklingen.

Indekset viser den gennemsnitlige udvikling i priserne på en række varer og tjenester, der indgår i de danske husholdningers forbrug – for eksempel dagligvarer, brændstof og energipriser.

Hvad er nettoprisindekset?

Nettoprisindekset viser den gennemsnitlige udvikling i nettopriserne for varer og tjenester, der indgår i husholdningernes forbrug i Danmark. Det kan for eksempel være dagligvarer, brændstof og energipriser.

Nettoprisindekset opgøres på baggrund af cirka 25.000 priser, der indsamles fra omkring 1800 butikker, virksomheder og institutioner over hele landet.

Dermed har nettoprisindekset samme dækning af varer og tjenester som forbrugerprisindekset, men priserne fratrækkes så vidt muligt indirekte skatter, det vil sige moms og varetilknyttede afgifter.

Indekset anvendes især af private og offentlige virksomheder til regulering af kontrakter og huslejekontrakter.

Kilde: Danmarks Statistik

Fordi inflationen indtil for nylig har ligget på et nogenlunde stabilt niveau, har det ikke tidligere været et problem, at huslejen følger inflationen. Men i en tid, hvor pandemi, krig og global forsyningskrise har pustet til inflationen, får det stor betydning for lejerne.

Der kan dog være stor forskel på, hvor store huslejestigninger lejerne oplever.

Stor forskel på stigninger

Huslejestigningerne kan tage udgangspunkt i inflationens niveau på forskellige tidspunkter. Udlejeren fastsætter nemlig selv i lejekontrakten, hvilken måned udviklingen i nettoprisindekset skal måles efter.

Og der kan være procentvis forskel fra måned til måned.

Reguleres din leje eksempelvis efter udviklingen i nettoprisindekset for april, sammenlignes forbrugerpriserne fra april sidste år til april i år.

Her er der sket en stigning på 6,5 procent, og derfor kan huslejen sættes op med samme procentsats.

Reguleres huslejen derimod først med udgangspunkt i nettoindekset for juni, risikerer man at skulle betale hele 8,1 procent mere i husleje, fordi inflationen på det tidspunkt var højere.

Samtidig bestemmer udlejeren også selv, hvornår reguleringer af huslejen træder i kraft. Derfor vil nogle lejere allerede have oplevet de inflationsdrevne huslejestigninger i år, mens mange andre kan se frem til en ubehagelig overraskelse ved årsskiftet.

Eksempel på huslejestigning

En familie bor i en lejlighed i København, der koster 15.000 kroner om måneden i husleje.

I deres lejekontrakt står der, at huslejen reguleres én gang årligt per 1. januar, og at den reguleres efter stigningen i Danmarks Statistiks nettoprisindeks på baggrund af stigningen fra oktober måned to år før reguleringsåret til oktober måned året før reguleringsåret.

Hvis nettoprisindekset er steget med 10 procent i den periode, skal familien betale 10 procent mere i husleje. Det svarer til 1500 kroner om måneden, hvilket løber op i 18.000 kroner på et år.

I kontrakten står der yderligere, at når lejen reguleres, reguleres depositum og forudbetalt leje tilsvarende. Familien, der har betalt et depositum svarende til tre måneders husleje og tre måneders forudbetalt leje, skal altså af med yderligere 9000 kr.

Dermed får familien en samlet huslejestigning på 27.000 kr. på et år.

Kilde: Danske Lejere

Bliver inflationen endnu højere, frygter flere lejerforeninger, at man kan se ind i huslejestigninger på helt op imod 8-10 procent.

Men det er ikke kun den månedlige husleje, der kræver flere penge op af lommen på lejere.

Depositum følger med

Mange udlejere vil også opkræve ekstra penge til indskud og forudbetalt husleje, så de matcher den nye husleje, fortæller forbrugerøkonom hos Nordea Ida Marie Moesby.

quote Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde

Ida Marie Moesby, forbrugerøkonom

De penge vil blive opkrævet sammen med betaling af huslejen, hvilket kan presse danskernes økonomi yderligere.

- Læg dertil, at økonomien i forvejen er stram på grund af prisstigninger på dagligvarer, brændstof og energi. Det kan blive rigtigt mange penge, som ikke alle kan finde, fortæller Ida Marie Moesby,

Ligesom lejerforeningerne frygter forbrugerøkonomen, at de ekstra udgifter kan tvinge nogle til at flytte til en billigere bolig. Og det er ikke let i en tid, hvor der særligt i de store byer er stort pres på boligmarkedet.

En af de lejere, der er bekymret for de kommende huslejestigninger, er 50-årige Christina Gamholdt.

Christina og Peter Gamholdt fra Slagelse frygter, at familien i værste fald kan blive nødt til at flytte.
Christina og Peter Gamholdt fra Slagelse frygter, at familien i værste fald kan blive nødt til at flytte.
Foto: Meha Karimi

Hun og hendes mand, 56-årige Peter Gamholdt, arbejder begge som ambulancereddere og bor sammen med det ene af parrets to børn i en lejebolig lidt uden for Slagelse.

Lige nu koster den 114 kvadratmeter store lejlighed 9600 kroner om måneden plus forbrug. Men med den kommende huslejeregulering frygter familien at skulle betale op mod 12.000 kroner mere i husleje om året.

Samtidig har de stigende priser på både dagligvarer, energi og brændstof presset familiens forbrug gevaldigt op. Så udsigten til en stor huslejestigning per 1. januar kan få alvorlige konsekvenser.

- Hvis vi skal betale så meget ekstra både i husleje og for energi, så har vi ikke længere råd til at bo her. Så ender vi med at skulle flytte, fortæller Christina Gamholdt.

quote Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang

Anders Svendsen, Lejernes Landsorganisation

Faktisk ender lejerne med at måtte betale dobbelt for de stigende energi- og forbrugspriser. Det vurderer både lejerforeninger og forbrugerøkonom Ida Marie Moesby.

Betaler dobbelt

Først betaler lejerne nemlig ekstra for at varme deres bolig op og få strøm i stikkontakten. Dernæst er de stigende energipriser også med i udregningen af nettoprisindekset, som resulterer i højere husleje.

- Det er helt urimeligt, at lejerne betaler højere husleje på baggrund af nogle prisstigninger, som de allerede har betalt for én gang, mener Anders Svendsen fra Lejernes Landsorganisation.

Og det er særligt problematisk, fordi huslejestigningerne rammer en gruppe mennesker, der oftest har det svært økonomisk i forvejen. Det mener både lejerforeningerne og forbrugerøkonomen.

- De, der bor til leje, er typisk dem, der ligger lidt lavere indtægtsmæssigt og dermed ikke har råd til at eje. Derfor rammer de her huslejestigninger nogle, der i forvejen ikke har en særligt stærk økonomi, siger Ida Marie Moesby.

Det er eksempelvis tilfældet for Christina Gamholdt og hendes mand.

Samtidig peger Anders Svendsen på, at huslejen på nyere lejeboliger i forvejen er høj, fordi private udlejningsboliger opført efter 1991 har ”fri lejefastsættelse”. Det betyder kort fortalt, at udlejeren frit kan bestemme huslejen.

Og selvom udlejer kan sætte huslejen op ved en stigning i nettoprisindekset, er der ikke noget krav om, at udlejer skal sætte huslejen ned igen, såfremt det skulle gå den modsatte vej.

quote Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt

Christian Rabjerg Madsen, indenrigs- og boligminister

lt i alt er det en farlig cocktail, som kan få alvorlige konsekvenser for lejerne af de mindst 180.000 boliger med huslejeregulering, der følger inflationen.

Kræver politisk handling

Både lejerforeningerne og Christina Gamholdt har forgæves forsøgt at råbe politikerne op.

- Vi mener, at man fra regeringens side er nødt til at gribe ind og beskytte lejerne mod pludselige store huslejeprisstigninger, siger Anders Svendsen, der blandt andet foreslår en midlertidig suspendering af huslejestigninger på grund af de ekstraordinære omstændigheder.

Også Danske Lejere ønsker, at politikerne kommer lejerne til undsætning – eksempelvis ved at kigge på, hvilke elementer der indgår i udregningen af nettoprisindekset, så man ikke betaler dobbelt for eksempelvis stigende energipriser.

TV 2 ville gerne have forholdt indenrigs- og boligminister Christian Rabjerg Madsen problemstillingen. Han ønsker dog ikke at stille op til interview, men sender i stedet en skriftlig udtalelse.

- Jeg er opmærksom på, at prisstigningerne rammer mange lejere hårdt. Derfor har jeg stort fokus på problemstillingen, og jeg vil i den kommende tid følge udviklingen tæt.

Om det betyder, at ministeren også vil undersøge mulige løsninger på problemet, vil ministeren dog ikke uddybe.

Stiger din husleje også? Her kan du se, hvordan du selv tjekker.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik