Turister må ikke overnatte i København - men det er ikke her, der er flest nye smittede

Flere af kommunerne rundt om København har flere smittede end hovedstaden.

00:51

I videoen fortæller blandt andre justitsminister, Nick Hækkerup (S), om reglerne for hvor turister må overnatte fra den 15. juni. Video: TV 2

I samarbejde med tv2.dk

Når Danmark 15. juni åbner grænserne til Tyskland, Norge og Island for turister, så må de ikke overnatte i København og på Frederiksberg.

Det slog regeringen fast på et pressemøde i sidste uge.

Læs også Nyeste corona-tal: 77 nye smittetilfælde i Danmark

Til gengæld må de gerne overnætte i kommunerne rundt om København.

Det giver ikke mening.

Cecilia Lonning-Skovgaard, beskæftigelses- og integrationsborgmester i København, Venstre

En beslutning der har mødt kritik fra flere sider - blandt andet Københavns beskæftigelses- og integrationsborgmester, Cecilia Lonning-Skovgaard (V), der til Berlingske siger:

- Det giver ikke mening. Vi er endt med noget, der ikke er logisk og måske heller ikke er baseret på et korrekt sundhedsfagligt argument.

Læs også Regeringens begrænsede grænseåbning kvæler hovedstaden

Seneste tal fra Statens Serum Institut viser, at der henover de seneste syv dage har været færre bekræftede tilfælde af folk med covid-19 i København, end i de omegnskommuner, der grænser op til den danske hovedstad.

Helt i top ligger Ishøj og Solrød Kommune.

Flest nye tilfælde af covid-19 per 100.000 indbyggere de seneste syv dage:

  • Solrød Kommune +50
  • Ishøj Kommune 40-49
  • Vallensbæk Kommune 20-29
  • Brøndby Kommune 20-29
  • ​​​​Helsingør Kommune 20-29
  • Halsnæs Kommune 10-19
  • Fredensborg Kommune 10-19
  • Frederikssund Kommune 10-19
  • Furesø Kommune 10-19
  • Gladsaxe Kommune 10-19
  • Høje-Taastrup Kommune 10-19
  • Køge Kommune 10-19
  • Lejre Kommune 10-19

 V savner forklaring

Regeringens beslutning bekymrer og undrer også politisk ordfører for Socialdemokratiet på Københavns Rådhus, Jonas Bjørn Jensen, og Venstres sundhedsordfører på Christiansborg, Martin Geertsen. Til Berlingske efterlyser Geertsen "en politisk forklaring."

Læs også ”Mit hjerte bløder for Københavns hoteller, restauranter og forlystelser”

Retsordfører for Socialdemokratiet, Jeppe Bruus, har tidligere over for TV 2 forklaret regeringens beslutning med, at de ønsker at være ekstra forsigte de steder, hvor der bor mange mennesker. Til Berlingske har justitsminister Nick Hækkerup (S) fortalt, at regeringen ikke har fået "specifik sundhedsfaglig rådgivning" om, at turister ikke må overnatte i København.

Ifølge turistorganisationen VisitDenmark vil branchen på et almindeligt år generere omkring 128 milliarder kroner, hvis man medregner afledte effekter, og selvom der kommer et stort tab i år, så er der en smule optimisme i organisationen.

Læs også Grænserne åbner for turister fra Norge, Island og Tyskland

- Der ligger et milliardstort tab i København, men vi må leve med de vilkår, som vi har, og få så mange af de folk, der har mulighed for at komme, til Danmark, har VisitDenmark direktør Jan Olsen tidligere sagt til TV 2.

I alt 11.771 personer i Danmark har fået konstateret covid-19. Af dem betragtes 10.552 som raske.

Tilmeld dig vores nyhedsbrev og bliv dagligt opdateret

Læs vores privatlivspolitik