Tre skoler: Forældre bedt om at hente deres børn før Paludan-demo

Christianshavns Døttreskole har torsdag eftermiddag sendt mail til elevernes forældre.

Forældre til børn på Christianshavns Døttreskole i København har torsdag eftermiddag modtaget en mail, hvor skolen opfordrer dem til at hente deres børn omgående.

Det sker på grund af en varslet demonstration mod Rasmus Paludan på Christiania. Det bekræfter Christianshavns Døttreskole, der har omkring 300 elever, over for TV 2.

- Politiet har netop kontaktet os og bedt os om at holde alle børn indendøre, da der er varslet en demonstration mod Rasmus Paludan på Christiania, står der i en mail, som TV 2 har set.

I alt har Københavns Politi kontaktet to skoler og Christianshavns Gymnasium og bedt dem holde deres elever indendøre i forbindelse med demonstrationen. Det bekræfter Københavns Politi over for TV 2.

Politiet var mødt talstærkt op, da man vurderede, at situationen kunne udvikle sig.

Rasmus Paludans demonstration startede kort før klokken 14, men den varede under 10 minutter, før Paludan kørt væk af politiet.

Opdateres...


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik