Topchef fra Ballerup-virksomhed forlader post efter sag om seksuel chikane

DanBred er delvist ejet af en af landets største brancheorganisationer, Landbrug & Fødevarer, og ligger i Ballerup.

47-årige Thomas Muurmann Henriksen har per dags dato trukket sig som administrerende direktør i DanBred.

Det fremgår af en pressemeddelelse.

Den nu tidligere direktør har forladt virksomheden, efter en stor sag om seksuel chikane i milliardvirksomheden, der er specialiseret i grisegenitik, og som sælger avlssvin og sæd til lande i store dele af verden.

DanBred er delvist ejet af en af landets største brancheorganisationer, Landbrug & Fødevarer, der ejer 51 procent af virksomheden.

Ifølge Jyllands-Posten har en række kvinder klaget over krænkende og seksuelt chikanerende tilnærmelser fra Thomas Muurmann Henriksen.

I avisen fremgår det, at den 47-årige nu tidligere administrerende direktør, Thomas Muurmann Henriksen, flere gange har udsat mindst tre yngre kvindelige medarbejdere for upassende og krænkende adfærd.

Intern undersøgelse førte til alvorlig kritik

Klagerne fra de tre kvinder førte til en intern undersøgelse, der i juli måned konkluderede, at der var grundlag for "alvorlig kritik af Thomas Muurmann Henriksen, men at han kunne fortsætte som direktør.

Men efter måneder med "stor opmærksomhed omkring sagen" har han nu fratrådt sin stilling som administrerende direktør.

- Det er vigtigt for mig, at min person og de fejltagelser, som jeg har begået, ikke kommer til at skygge for DanBreds videre udvikling. Med den store opmærksomhed, der er på min person lige nu, har jeg vurderet, at det ikke er til gavn for selskabet, at jeg fortsætter som direktør, og derfor trækker jeg mig, siger Thomas Muurmann Henriksen i pressemeddelelsen.

Bestyrelsesformand, Christan Junker, fastslår i samme pressemeddelelse, at bestyrelsen er enig i direktørens beslutning om en øjeblikkelig fratrædelse.

- Der er ingen tvivl om, at det her har været en vanskelig sag og kompleks sag. Vi har i bestyrelsen hele tiden taget anklagerne om upassende adfærd meget alvorligt. At Thomas i dag har ønsket at trække sig fra sin post er en rigtig disposition, siger han.

_


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik