Britta Nielsens tre børn er tiltalt for groft hæleri, fordi de skal have forsøgt at sikre eller skjule udbytte fra Britta Nielsens svindel, selvom de vidste eller bestemt formodede, at pengene stammede fra kriminelle handlinger.
Samlet er de tiltalt for hæleri for godt 51 millioner kroner.
Det fremgår af tiltalen i sagen, som TV 2 har fået aktindsigt i.
Britta Nielsen er tiltalt for at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv i løbet af en periode over 25 år. Hendes tre børn har ikke været afhørt i denne sag, ligesom Britta Nielsen har afvist at tale om børnenes rolle i forbruget af de mange millioner kroner.
Af tiltalen fremgår det imidlertid, at pengene blandt andet er brugt på lejligheder, biler og dyre heste. Nedenfor følger et overblik:
Nadia Samina Hayat – 32 år
Karina Jamilla Hayat – 35 år
Jimmy Jamil Hayat – 39 år
Erkender sig delvist skyldig
Britta Nielsens tre børn nægter sig alle tre skyldige. Selv har hun erkendt sig delvist skyldig
Retssagen mod Britta Nielsens børn begynder 4. marts i Københavns Byret, og det forventes, at der afsiges dom 30. eller 31. marts.
Britta Nielsen er tiltalt for at have overført ikke under 116.915.658 kroner til sig selv.
Anklagemyndigheden har nedlagt påstand om, at der skal ske konfiskation af det fulde beløb med undtagelse af 3,8 millioner kroner, som Britta Nielsen har tilbageført.
Hun har erkendt sig delvist skyldig, da hun erkender svindel men ikke kan huske alle overførslerne. Anklagemyndigheden kræver mindst otte års fængsel, mens hendes forsvarsadvokat mener, hun bør straffes med fire til seks års fængsel.
Dommen i Britta Nielsens sag falder den 18. februar klokken 16.30 i Københavns Byret.