Der er for mange butiksejere i Danmark, som på daglig basis bliver udsat for tyveri.
Derfor vil regeringen nu sætte ind med syv nye initiativer for at bekæmpe butikstyverier, oplyser Justitsministeriet.
TV 2 har de seneste dage i dokumentarserien 'Hvor er politiet?' kunnet fortælle, hvordan butiksejerne oplever tyverier som et stigende problem. Samtidig rejser butikkerne kritik af politiet. De mener ikke, der bliver gjort nok, når tyverierne bliver anmeldt.
- Det er helt grotesk med nogle af de eksempler, vi har set blandt andet i jeres udsendelse her i aften, hvor det er meget organiseret. Derfor kommer politiet også til at lave en indsats mod de her organiserede grupperinger, for det er helt uacceptabelt. Jeg synes ikke, at det var rart tv at se. Det skal vi kunne gøre bedre, siger justitsminister Søren Pape Poulsen (K) mandag aften til TV 2.
Der er en generel frustration over, at politiet ikke kommer, at tyvene ikke straffes hårdt nok og folk er holdt med at anmelde tyverierne. Er det en retsstat værdigt?
- Næ, det synes jeg ikke. De folk skulle meget gerne begynde at ringe til politiet igen, og så skal vi selvfølgelig også gerne se, at politiet kommer, når der er de her ting. Det er ikke sikkert, at man kan komme med lyn og blink, det kommer an på situationen, men man skal i hvert fald komme forbi og hjælpe folk med at opklare det her. Man skal jo have tillid til at politiet kan opklare det, lyder det fra ministeren.
Hot spots og fokus på udlændinge
For at komme de organiserede butikstyverier til livs vil regeringen blandt andet have hårdere straffen for butikstyveri, og der skal oprettes særlige zoner - eller hotspots - hvor der vil være øget patruljering. Disse zoner skal dække områder, hvor butikstyve har været særligt aktive. Man planlægger at oprette mellem fem og ti hotspots.
Regeringens syv initiativer mod butikstyveri
1Hot spots
Der skal oprettes såkaldte hot spots, hvor politiet vil øge indsatsen mod butikstyverier. Der skal udvælges fem til 10 steder i landet, som er særligt prægede af tyverier.
2 Hårdere straf for butikstyveri
Butikstyve skal straffes hårdere end nu. Der er tale om, at bødestraffen skal hæves. Stjæler man eksempelvis for 3000 kroner, så vil bøden blive hævet fra de nuværende 3000 kroner til 5000 kroner.
3 Ny enhed mod udenlandske tyvebander og styrket fokus på udvisning
Rigspolitiet skal oprette en ny enhed, der skal efterforske omrejsende tyvebander fra udlandet. Samtidig skal der være et styrket fokus på udvisning, så det sker, så snart tyven er taget.
4 Styrket koordinering mellem myndigheder i kampen mod hæleri
Mange af genstandene fra butikstyverierne bliver solgt videre. Derfor skal koordineringen mellem myndighederne styrkes i kampen mod hæleri. Der er tale om, at politiet, Fødevarestyrelsen og Skattestyrelsen skal arbejde tættere sammen.
5 Øget brug af hemmelige agenter i hælerisager
For at komme hælerisagerne på nettet til livs, skal der bruges flere hemmelige agenter, som skal infiltrere videresalg af de stjålne varer på nettet.
6 Mindre bureaukrati
Der er mange regler om overvågning, anmeldelser og andet, butiksejerne skal forholde sig til. Derfor vil regeringen skabe mindre bureaukrati for butiksejerne.
7 Mulighed for lønindeholdelse i erstatningssager
Mange butiksejere oplever, at de ikke får erstatning for de stjålne varer, fordi tyven ikke har mulighed for at betale tilbage. Derfor foreslås det, at man skal kunne trække tyven i løn i erstatningssager.
Kilde: Justitsministeriet.
Det er politiet og de erhvervsdrivendes brancheorganisationer, der i fællesskab skal udvælge områderne.
Ifølge Justitsministeriet er der et særligt problem med butikstyveriet begået af udenlandske statsborgere. Sidste år stod udenlandske statsborgere for 34 procent af alle tilfælde af butikstyveri.
- Det er frustrerende og skaber utryghed for de erhvervsdrivende og for borgerne. Det vil vi på ingen måde acceptere, lyder det fra Søren Pape Poulsen.
- Der er ingen konsekvenser
Meny-købmand Brian Rosenstand fra Valby er en af dem, der er frustrerede over, at butikstyvene alt for ofte ikke ender bag tremmer.
- Gå ind og stjæl for 1000 kroner, og så er der ikke nogen straf. Det er blevet en så rentabelt ting at være butikstyv, fordi det ingen konsekvenser har, siger Brian Rosenstand til TV 2.
I TV 2-dokumentaren 'Hvor er politiet' viser Brian Rosenstand, hvordan en gruppe tømmer hans butik for mere end 100 kg slik. Den ene bliver efterfølgende dømt for i alt 37 tyverier og et udbytte på 160.000 kroner.
- Og hans dom. En straf på ni måneders fængsel, som er betinget. Det er helt vildt det her, lyder det fra Brian Rosenstrand.
Tyven skal altså ikke i fængsel, selvom han blev dømt for 37 tyverier - og sådan er det ofte.
Flere professionelle tyve
I 2016 var der 11.601 afgørelser om butikstyveri. I næsten ni ud af ti tilfælde var straffen en bøde - tre procent endte med fængsel. I kun tre ud af de over 11.000 domme var straffen på mindst et års fængsel - det svarer til 0,03 procent.
Købmand Brian Rosenstrand er rystet:
- Undskyld mig, men det er til grin det her. Det er det, jeg hele tiden har sagt, der er ingen konsekvenser. Det er for vildt det her.
Men antallet af butikstyverier de seneste år har været stabilt, så er der ifølge butikkerne kommet flere professionelle tyverier.
- Det er frustrerende, at der decideret er nogen, der kan lave en forretning ud af at køre rundt og stjæle så store mængder, siger Netto Danmarks direktør, Brian Seemann, til TV 2.
Ifølge butikkerne skyldes stigningen ikke mindst den straf – eller mangel på samme - der venter tyvene.
- Jeg er sikker på, at en af årsagerne til, at man ser meget tyveri er, at straffen måske ikke er højere. Man vurderer, at det er en risiko, man er villig til at tage, siger Brian Seemann.
Svigtet af politikerne
Købmand Brian Rosenstand mener i den grad, at der er blevet svigtet.
- Det er regeringen, politikerne og vores lovgivning, der er håbløs, siger købmanden.
Selv en kvindelig butikstyv fortæller anonymt til TV 2 dokumentar, at hun er overrasket over, at hun kunne stjæle gennem tre år og blive noteret for op med 90 forhold - uden konsekvenser.
- Politiet har ikke stoppet mig. De har set på mit kriminalregister, hvor mange forhold jeg har. De har anholdt mig og ladet mig gå, anholdt mig og ladet mig gå. Det er jo ikke normalt, siger den kvindelige tyv til TV 2.
På 12 år har Brian Rosenstand kun fået penge tilbage fra tyveri en enkelt gang.
