Større end nogensinde: Priden slår deltagerrekord

Det ventes, at omkring 40.000 deltager i paraden i København lørdag. Sidste år deltog op mod 25.000.

Rød, orange, gul, grøn, blå og lilla. Med alle regnbuens farver bevæger Copenhagen Pride sig lørdag eftermiddag gennem de københavnske gader. I år med flere deltagere end nogensinde.

180 grupper har en vogn med, og det forventes, at omkring 40.000 vil deltage i paraden, der et optog gennem København, som hylder mangfoldighed og sætter fokus på seksuelle minoriteter.

Det fortæller Thomas Rasmussen, kommunikationschef i Copenhagen Pride.

- Vi får den længste og største parade, vi nogensinde har haft, siger han lørdag formiddag før paraden. 

Sidste år deltog op mod 25.000 i optoget, og det blev estimeret, at flere end 300.000 tilskuere fulgte paraden.

Klokken 13 gik pride-paraden i gang fra Frederiksberg Rådhus. I år deltager omkring 40.000 i paraden.
Klokken 13 gik pride-paraden i gang fra Frederiksberg Rådhus. I år deltager omkring 40.000 i paraden.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Stor interesse

Det farverige optog begyndte ved Frederiksberg Rådhus klokken 13 og tilbagelægger 3,3 kilometer, inden det når frem til Rådhuspladsen ved 15-tiden. Her vil der være et stort show. 

Som vanligt deltager en lang række organisationer, virksomheder, partier og fagforeninger i optaget med festligt klædte vogne. Desuden kan enkeltpersoner slutte sig til.

I år måtte Copenhagen Pride dog se sig nødsaget til at lukke for tilmeldingerne til paraden, da der ellers ikke ville være plads til alle i startområdet på Frederiksberg.

- Det er første gang, at det er sket. Men det er jo positivt, siger Thomas Rasmussen.

Han fortæller, at Copenhagen Pride inden næste års optog vil se på, om der skal ske ændringer for at imødekomme den store interesse for priden.

- Vi skal se på, om vi kan lave startområdet større eller paraden lidt længere. Det skal jo heller ikke være sådan, at når de første når Rådhuspladsen, så er de sidste stadig ikke kommet fra Frederiksberg, siger Thomas Rasmussen.

Lørdagens optog er kulminationen på en hel uges pride, hvor der har været forskellige arrangementer, som skal nedbryde fordomme om seksuelle minoriteter.

Sidste år deltog 25.000 i paraden. I år er tallet rekordhøjt med 40.000 deltagere.
Sidste år deltog 25.000 i paraden. I år er tallet rekordhøjt med 40.000 deltagere.
Foto: Mads Claus Rasmussen - Ritzau Scanpix

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik