Stigende smittetal får nu konsekvenser: Forsamlingsforbud bliver ikke hævet

Grundet stigende smittetal bliver det alligevel ikke lovligt at samles mere end 100 personer, som det ellers var planen, oplyser Sundhedsministeriet.

Forsamlingsforbuddet bliver alligevel ikke hævet til 200 lørdag, som det ellers var planlagt.

Det oplyser Sundhedsministeriet i en pressemeddelelse.

- Epidemien tager til globalt og flere steder i Europa, og den seneste tid har vi set en stigning i antallet af danskere, der er smittet med coronavirus, siger sundheds- og ældreminister Magnus Heunicke.

- Derfor mener regeringen ikke, at det på nuværende tidspunkt er rigtigt at hæve forsamlingsforbuddet fra 100 til 200. Vi har netop inddelt åbningen i faser, for at vi forud for hver faseovergang kan tage bestik af situationen, siger han i pressemeddelelsen.

Årsagen er de stigende smittetal, som vi lige nu ser flere steder i landet. I uge 31 var der således dobbelt så mange smittede som ugen forinden, og på samme måde var weekendens tal dobbelt så høje som sidste weekend.

Opgjort 6. august 12:15. De nye smittede er placeret på grafen efter tidspunktet for deres test. Kilde: Statens Serum Institut
Opgjort 6. august 12:15. De nye smittede er placeret på grafen efter tidspunktet for deres test. Kilde: Statens Serum Institut
Foto: TV 2

Kun betydning for større udendørsarrangementer

Meldingen fra Sundhedsministeriet kommer efter pres fra flere partier i Folketinget, der på baggrund af anbefalinger fra Statens Serum Institut ikke mener, at det ville være forsvarligt at hæve forsamlingsforbuddet.

Ifølge Horesta, der er brancheorganisation for hotel-, restaurant- og turisterhvervet, kommer den fortsatte begrænsning for forsamlinger på mere end 100 personer primært til at få betydning for arrangementer med udendørs stående forsamlinger som for eksempel koncerter.

Spillesteder, konferencecentre og lignende er i forvejen begrænset af arealkravet på fire kvadratmeter per person.

Forhandlinger om genåbning venter

Derfor ser de i stedet frem til de politiske forhandlinger, om hvordan det videre genåbning af Danmark skal forløbe, der efter planen skal finde sted på onsdag i næste uge.

Ifølge den aftale, som samtlige partier blev enige om i maj, skal man i løbet af august gennemføre den såkaldte fase 4, som blandt andet skal give natklubber og diskoteker samt alle uddannelser lov at åbne igen.

Statens Serum Institut, der rådgiver politikerne om risikoen for smittespredning, har dog allerede meldt ud, at man ikke sundhedsfagligt kan anbefale, at fase 4 gennemføres på nuværende tidspunkt, og sundhedsminister Magnus Heunicke (S) har i forlængelse sagt, at regeringen agter at lytte til sundhedsmyndighederne. 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik