Steghed måling i Nordsjælland: Her er der ny varmerekord

Der er flere steder i landet målt over 30 grader, og foreløbigt er det varmest i Nakkehoved i Nordsjælland, hvor termometret viser 31,7 grader.

Det er en varm uge, der er ved at være overstået.

For første gang i år fik vi tirsdag og onsdag tropedage, da temperaturen kom op over 30 grader.

Tirsdag var det i Borris i Vestjylland, der blev målt præcis 30 grader, mens det nær København kom op på 31,1 i onsdags.

Og med det gode vejr, søndagen har budt på, er vi nu nået op på tre tropedage på en uge. Her kan du se de aktuelle temperaturer lige nu.

Søndagens varme kom tidligt, og allerede klokken 9.10 målte man over 25 grader i Sønderborg. Det betød, at vi allerede der kunne tage hul på årets 11. meteorologiske sommerdag.

Studenter bader i Storkespringvandet i København.
Studenter bader i Storkespringvandet i København.
Foto: Rodney Aarup / Seerfoto

Men det skulle blive bedre endnu. Mindre end tre timer senere var Sønderborg også det sted i landet, hvor man først kom op på 30 grader og dermed blev en sommerdag til en tropedag.

Det er dog ikke længere varmest i Sønderborg.

Nakkehoved i Nordsjælland nåede lidt før klokken 13 op over de 31,1 grader, der blev målt i onsdags, og gjorde derfor søndag til årets hidtil varmeste dag. I skrivende stund er temperaturen kravlet op på 31,9 grader i Nakkehoved.

Skyer 30. juni 2019.
Skyer 30. juni 2019.
Foto: Lars Peter Jørgensen / Seerfoto

I de østlige egne vil termometrene fortsat stige lidt endnu, mens temperaturerne i Vestjylland allerede er vej på retur. Her har en koldfront ramt, og temperaturen er faldet omkring fem grader.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik