I England har demonstranter siden søndag været i gang med et omstyrte statuer og mindesmærker. Og i Belgien er en statue af Kong Leopold 2 blevet oversmurt med blodrød maling som en hvas kommentar til landets fortid som kolonimagt.
Episoder, der er kommet i kølvandet på sagen om den 46-årige amerikaner George Floyds omdiskuterede død under en politiaktion. Efterfulgt af talstærke demonstrationer i Black Lives Matter-regi, som stiller skarpt på fortiden med et ønske om at blive lige for loven og eliminere racisme.
Lignende initiativer har der været i USA, hvor aktivister har fjernet en række statuer og monumenter, der symboliserede landets slavefortid eller hyldede sydstatshelte fra Den Amerikanske Borgerkrig.
Spørgsmålet er, om turen også kommer til Danmark. Og hvad vi herhjemme i givet fald vil skulle gøre op med fra danmarkshistoriens mere smertelige kapitler.
Flere steder i Danmark er veje opkaldt efter danske ministre og handelsfolk, som spillede en betydende rolle i slavehandel fra både De Vestindiske Øer – nu De Amerikanske Jomfruøer – og Ghana. Det skabte en velstand, hvor både danske gader, slotte og palæer enten blev bygget af eller til slavehandlere.
Danmark var så dybt involveret i handelen med slaver, at man på et tidspunkt var blandt de førende i verden på feltet.
Industrien var i høj grad koncentreret omkring København, og det er da også her, at de fleste monumenter fra tiden står tilbage.
Det forklarer historiker Anders Bjørn, der her særligt nævner fem bygninger, over for TV 2:
1. Marienborg
Statsministerens bolig i Kongens Lyngby, som de fleste kender fra den årlige nytårstale, blev oprindeligt bygget til Olfert Fas Fischer, søofficer og direktør for det Asiatiske Kompagni, og huset er opkaldt efter hans kone Marie Lindencrone.
Kompagniet blev stiftet i 1730 og havde en lang periode med monopol på dansk handel i Asien. Heriblandt handel med slaver.
2. Amalienborg
Før kongefamilien boede på Amalienborg, var det hjem for den magtfulde danske Moltke-familie. Det palæ, vi i dag kender som Christian VII’s Palæ, blev købt til Christian VII, efter Christiansborg Slot brændte i 1794, men inden da hed det Moltkes Palæ.
Palæet blev opført for overhofmarskal Adam Gottlob Moltke, der var en af de vigtigste personer i landet under Frederik V’s regeringstid. Men han var også præsident for det Asiatiske Kompagni fra 1750-1771.
Det var også A. G. Moltke, der rejste rytterstatuen af Frederik V på Amalienborg Slotsplads.
3. Det Gule Palæ
Familien Bargum byggede og boede i Det Gule Palæ i slutningen af 1700-tallet, hvor de nærmest havde monopol på den transatlantiske slavehandel mellem de danske besiddelser i Ghana – dengang Guldkysten - og De Dansk Vestindiske Øer.
Frederik Bargum var ligeledes stifter af et dansk slavehandelsselskab, der muliggjorde lettere handel med slaver.
4. Odd Fellow Palæet
Tidligere hed palæet Det Schimmelmannske Palæ efter den familie, der boede der fra omkring 1770.
Det var en familie, der dominerede det økonomiske liv i Danmark. Heinrich Carl von Schimmelmann var finansminister i Danmark-Norge 1768-1782, og hans søn Ernst Heinrich von Schimmelmann fra 1784.
I 1763 købte H. C. Schimmelmann de fire største sukkerplantager i Dansk Vestindien af kongen. Alene på en plantage på St. Croix arbejdede over 1000 slaver.
5. Christiansholm
Ved Klampenborg ligger Christiansholm, opkaldt efter Christian V, et landsted der i dag er hjem for erhvervsmand, kammerherre og Kommandør af Dannebrog Fritz Schur, men tidligere har stedet været ejet af flere forskellige erhvervsfolk, der var involveret i slavehandel.
Blandt andre Just Fabricius, der sammen med H. C Schimmelmann, den tidligere finansminister, drev plantagerne på De Vestindiske Øer.
Ikke vejen frem at vælte statuer
At vælte statuer og omdøbe gadenavne er dog ikke vejen frem. Det mener seniorforsker ved Rigsarkivet Erik Gøbel, der har brugt 40 år på at forske i den danske slavehistorie.
En grim fortid forsvinder ikke, fordi man fejer den ind under gulvtæppet
- Jeg har forståelse for, at man ønsker at gøre det i USA, hvor en stor del af befolkningen har haft det tæt inde på livet, men en grim fortid forsvinder ikke, fordi man fejer den ind under gulvtæppet, siger han til TV 2.
Ifølge Erik Gøbel er information vejen til oplysning og historisk bevidsthed.
- Som nation har vi været utroligt dygtige til at dokumentere perioden. Vi har hyldekilometer fyldt med informationer om køb, salg, de rædselsfulde transporter og forfærdelige vilkår på plantagerne. Og dem kan alle komme ind og se i Rigsarkivet. De seneste 10-20 år har vi fået sat orden på arkivet, og nu er der begyndt en grundig udforskning af det unikke materiale, siger han.
