Højt og taktfast rungede klapsalverne ud i aulaen ved indgangen på Ørestad Gymnasium fredag formiddag.
Fra samme trappe, som blot uger forinden lagde trin til en højlydt protest fra eleverne mod det såkaldte omprioriteringsbidrag på uddannelsesområdet, stod nu det meste af skolens lærerkollegium, som sammen klappede eleverne til frokost.
I begyndelsen af marts besøgte undervisningsminister Merete Riisager (LA) og sognepræst Kathrine Lilleør Ørestad Gymnasium i forbindelse med et arrangement på skolen. Efter kort tid følte ministeren sig nødsaget til at afbryde besøget på grund af buh-råb og angivelig truende adfærd fra eleverne.
Bestyrelsesformand René van Laer for meddelt TV 2 Lorry, at ledelsen ikke ville at straffe eleverne - hverken på individuelt eller kollektivt niveau.
TV 2 har fredag både været i kontakt med skolens rektorkontor og bestyrelsesformanden, men ingen har ønsket at give uddybende kommentarer.