Sommervejr sat på pause: Her rammer vindstød af stormende kuling i dag

Et lavtryk lige nord for Danmark sender kraftig blæst og byger over Danmark.

Sommervejret er sat på pause, og dagens vejr smager af efterår. Der vil komme kraftige vindstød mange steder i landet, og især ved vestvendte kyster kan vindstødene være af stormende kuling.

I sommerperioden er både natur og mennesker mere sårbare overfor blæst. Der er løv på træerne, og telte, trampoliner med mere står ude. Derfor varsler TV 2 Vejret for vindstød af stormende kuling.

Varsling af vindstød af stormende kuling
Varsling af vindstød af stormende kuling
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Allerede fra morgenstunden kan der komme kraftige vindstød nær den jyske vestkyst. Senere på dagen vil de kraftigste vindstød også komme længere mod øst, som det fremgår af ovenstående varselskort.

Prognose af vindstød klokken 10.
Prognose af vindstød klokken 10.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Det er tæt på vestvendte kyster, man kan forvente de kraftigste vindstød, og måske kan der her også komme enkelte stormstød. I forbindelse med en kraftig byge kan der også komme meget kraftige vindstød langt fra kysterne.

Prognose af vindstød klokken 16
Prognose af vindstød klokken 16
Foto: Grafik / TV 2 Vejret
Prognose klokken 16. Pilene viser middelvind, som er gennemsnittet over 10 minutter. Kuling begynder ved 13,9 meter per sekund
Prognose klokken 16. Pilene viser middelvind, som er gennemsnittet over 10 minutter. Kuling begynder ved 13,9 meter per sekund
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Farligt for sejlere, stilladser og telte

Midt på eftermiddagen kulminerer vinden, og det vil blæse kraftigt i hele landet. Blæsten og de kraftige vindstød kan rive telte itu og sende havemøbler eller trampoliner på en flyvetur.

Fritidssejlere vil mærke bølger i de danske farvande, som rejser sig til mellem tre og fire meter. Det er ubehageligt og farligt for små både og uerfarne sejlere.

Prognose af vindstød klokken 20
Prognose af vindstød klokken 20
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Udover vindstød vil dagens byger også lokalt være med torden, og særligt i Nordjylland kommer der mange millimeter regn.

Prognose af nedbør tirsdag 30. juni fra klokken 6 til 23.
Prognose af nedbør tirsdag 30. juni fra klokken 6 til 23.
Foto: Grafik / TV 2 Vejret

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik