For Peter Emil Nielsen er det otte års arbejde, der risikerer at ryge på gulvet.
Da restauranter over hele landet blev tvangslukket for at mindske coronasmitten, gjorde hans restaurantkæde, Palæo, det samme. I to måneder kunne han ikke servere mad på sine spisesteder i København og Frederiksberg, og derfor blev regeringens økonomiske hjælpepakker en livline for restauratøren.
Det er altså en ret vild magt, de her sagsbehandlere har over et firma og dets overlevelse
Uden en økonomisk håndsrækning ville Palæo ikke kunne klare den.
Men efter at have fået svar på sin ansøgning om at få dækket sine faste udgifter, undrer Peter Emil Nielsen sig.
Han har nemlig indsendt den samme information, de samme dokumenter, og han har haft de samme varer på tværs af alle sine restauranter. Alligevel er der stor forskel på, hvor meget Erhvervsstyrelsen mener, han kan få udbetalt som kompensation for nedlukningen.
- Jeg driver en kæde, hvor spisestederne er fuldstændig ens. Erhvervsstyrelsen har fået de samme dokumenter fra alle stederne på samme tid, men alligevel er de kommet frem til vidt forskellige resultater. Der er jo ikke nogen rød tråd i det, siger Peter Emil Nielsen.
Ét spisested fik hele beløbet - to fik intet
Det er særligt én del af hjælpepakken, som svinger i Erhvervsstyrelsens svar til Peter Emil Nielsen og Palæo: Den del, som skal dække de faste udgifter.
Som en del af hjælpepakken kan spisesteder nemlig få dækket såkaldte ”nedskrivninger af letfordærvelige varer”. En letfordærvelig vare er af Erhvervsstyrelsen defineret som en vare, der kan holde sig i mindre end en måned fra den bliver produceret.
Ifølge restaurantejeren er menukort, sortiment og varelageret ens på tværs af hans fem spisesteder. Alligevel er der stor forskel på, hvor stor en godtgørelse Erhvervsstyrelsen mener, de fem spisesteder er berettiget til: Ét spisested har fået det fulde beløb, som Palæo har søgt om. To andre har slet ikke fået noget, som tabellen viser herunder:
Kompensationsgrad ift. Palæos ønske
Tallene viser, hvor meget Palæo har fået i kompensation i kategorien "letfordærvelige varer" i forhold til det beløb, de har søgt om.
- Det er de samme informationer, vi har sendt til dem, men de når helt forskellige konklusioner. Det er grotesk, at en sagsbehandler, der hverken har indsigt i mit firma eller ved, om min fryser eksempelvis er helt fuld, skal bedømme, om jeg kan få kompensation for varer, vi har været nødt til at smide ud på grund af tvangslukningen, siger Peter Emil Nielsen.
Ifølge dokumenter, som TV 2 er i besiddelse af, er de fire af sagerne blevet behandlet af den samme sagsbehandler. Den sidste sag, der er blevet behandlet af en anden sagsbehandler, er Palæo Torvehallerne. Der blev givet fuld kompensation.
Alt skal i efterkontrol
Erhvervsstyrelsen oplyser i et skriftligt svar til TV 2, at de ikke ønsker at kommentere den konkrete sag.
- Alle ansøgninger bliver individuelt behandlet, og særligt for nedskrivninger på letfordærvelige varer kræver det sagsbehandlerens vurdering af holdbarheden for den enkelte varekategori. Derfor kan det ske, at der bliver udbetalt forskellige beløb til fem forskellige ansøgere, skriver Erhvervsstyrelsen til TV 2.
Men den forklaring køber Peter Emil Nielsen fra Palæo ikke.
- Det er den samme sagsbehandler, som har fire forskellige vurderinger af vores råvarer. Vi har nøjagtig de samme varer i alle butikker, så de burde alle sammen have nøjagtig samme nedskrivning, siger restauratøren.
Erhvervsstyrelsen oplyser videre, at det er muligt for en virksomhed at genfremsende sin ansøgning, hvis virksomheden mener, at der har været fejl i kompensationen.
Derudover vil alle udbetalte beløb blive gennemgået i forbindelse med en efterkontrol, hvor kompensationen kan blive reguleret op eller ned.
- Hvis man kun har én restaurant, opdager man det ikke
TV 2 har været i kontakt med brancheorganisationen for restauranter, Horesta. De oplyser, at de er bekendt med Palæos sag, men at de ikke har mødt lignende sager. Peter Emil Nielsen tror dog ikke, at han og Palæo er de eneste:
- Hvis man kun har én restaurant, så opdager man det jo ikke nødvendigvis. Vi har kun opdaget problemet, fordi vi har flere. Det er altså̊ en ret vild magt, de her sagsbehandlere har over et firma og dets overlevelse.
Det er jo muligt at klage. Har I gjort det?
- Vi er i gang med at klage via mail, men jeg kan kun forstille mig, at det er en lang proces. Vi har i forvejen mange udfordringer på grund af corona. Jeg er nødt til at få hjælp til sagen, hvilket ikke er gratis. Så det gør ondt på mig og firmaet, at vi skal have udgifter til revisorer og vores administration for at få kompensation, som vi er berettiget, siger Peter Emil Nielsen.
