Skypumpe set over Nordsjælland mandag

I forbindelse med en kraftig byge blev der mandag observeret en skypumpe over Nordsjælland.

De seneste dage har budt på kraftige byger flere steder i Danmark, og søndag blev årets første officielle skybrud registreret nordvest for Odense.

Mandag fortsatte med en del byger, der - udover at være med hagl og torden - også bød på en mere fascinerende og spektakulær oplevelse.

EF-skalaen for tornadoer


Tornadoer kategoriseres ud fra EF-skalaen (Enhanced Fujita Scale) som har været i brug i USA siden 2007. Skalaen er opkaldt efter den japansk-amerikanske meteorolog Tetsuya Theodore Fujita (1920-1998) og måler en tornados styrke ud fra dens ødelæggelser i kategorierne EF0 til EF5, hvor sidstnævnte er kraftigst.


Ødelæggelserne kan omtrent omsættes til vindhastighederne herunder, men klassificeringen sker ud fra ødelæggelsernes omfang alene. Tornadoer, der derfor ikke resulterer i nævneværdige materielle skader, kan være meget svære at klassificere og undertiden ende i en for lav kategori.

EF0

Vind: 29-37 m/s

Relativt mindre ødelægger som under en gedigen dansk storm eller orkan. Tagsten blæser ned, skorstene blæser omkuld og træer brækker over eller rives op.

EF1

Vind: 38-49 m/s

Moderate ødelæggeser - hustage lider stor skade og kørende biler blæses af vejen.

EF2

Vind: 50-60 m/s

Betydelige ødelæggeser - tage rives af huse og biler kan tippes rundt. Træer rives op med rode eller brækker over.

EF3

Vind: 61-73 m/s

Voldsomme ødelæggelser - tage blæser af selv solide bygninger og biler løftes og kastes rundt. Træer rives op med rode.

EF4

Vind: 74-90 m/s

Enorme ødelæggelser - huse jævnes med jorden og biler løftes og flyver igennem luften

Typisk breddere end 500 meter


EF5

Vind: Over 90 m/s

Altødelæggende - jævner næsten alt med jorden og kan løfte store lastbiler mere end 100 meter væk

Typisk breddere end 1000 meter


Kilde: TV 2 Vejret

Over Nordsjælland blev der sent mandag formiddag dannet kraftige byger, og i den forbindelse blev der set en skypumpe, der hang ned fra undersiden af skyen.

Skyen, hvorfra skypumpen udgår, er en bygesky - en såkaldt cumulonimbus-sky. Skyerne er opstået i den ustabile luft, der i de seneste dage har befundet sig over Danmark.

Det var i forbindelse med bygerne over Nordsjælland mandag ved middagstid, at der blev observeret en skypumpe.
Det var i forbindelse med bygerne over Nordsjælland mandag ved middagstid, at der blev observeret en skypumpe.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

I bygeskyer under udvikling opstår der let turbulens ved overfladen, og dermed kan der opstå små hvirvler. Desuden findes der opvinde under skyen, og i visse tilfælde - som tilfældet var det torsdag - kan sådanne hvirvler 'fanges' af en opvind og strækkes ud i lodret retning.

Når en hvirvel strækkes, øges dens rotationshastighed, ligesom vi kender det fra skøjteprinsessen, når hun foretager en piruette.

Oftest ser vi skypumper blive dannet på dage med relativt rolige vindforhold, hvor vinden blæser ind mod en linje - en såkaldt konvergenslinje. Når vinde fra forskellige retninger mødes, kan der let opstå små hvirvler.

Der er ikke meldinger om skader af nogen art i forbindelse med skypumpen mandag.

Ødelæggelser i det nordvestlige Albertslund 25. september 2020, hvor en tornado ramte området og blandt andet ødelagde taget på dette hus.
Ødelæggelser i det nordvestlige Albertslund 25. september 2020, hvor en tornado ramte området og blandt andet ødelagde taget på dette hus.
Foto: Byrd/Steven Knap


'Rigtige' tornadoer er sjældne i Danmark

Skypumper er et almindeligt fænomen i Danmark i sommermånederne - og navnlig i sensommeren, hvor de ofte dannes over havet.

Selvom de er i familie med tornadoer, som vi kender dem fra USA, så er der dog væsentlige forskellige i måden, de dannes på.

'Rigtige' tornadoer i Danmark er sjældne, men ved sjældne lejligheder kan de dannes. Det skete eksempelvis 14. juni 2019 i Aabenraa og 25. september sidste år i Albertslund, hvor en lille tornado trak et næsten to kilometer langt spor af ødelæggelse efter sig.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik