Skal du se prinsens kiste? Her er hvad du må og ikke må

Er du en af de danskere, der planlægger et sidste farvel til Prinsen i forbindelse med 'castrum doloris'? Læs her, hvad du må og ikke må.

Når prins Henriks båre frem til mandag, dagen før Prinsens bisættelse, ligger 'castrum doloris’, er der tale om en gammel skik i det danske kongehus.

’Castrum doloris’ kommer fra latin og betyder direkte oversat 'smertens borg', men man bruger i dag oftere betegnelsen 'smertens leje'.

Udtrykket er betegnelsen for den forhøjning – en såkaldt katafalk - hvorpå prins Henriks båre er placeret i Christiansborg Slotskirke.

Katafalken vil være overdækket af et klæde i purpur fløjl.

Dronningen tog tradition op igen med sin mor

Traditionen med ’castrum doloris’ ved kongelige begravelser kan dateres helt tilbage til indførslen af enevælde i 1660-1661. Frederik 3. var den første konge, der lå på 'smertens borg', da han den 9. februar 1670 afgik ved døden.

Faktisk er ’castrum doloris’ det eneste af enevældens statsceremonier, der stadig gennemføres i stort set uændret form. Dog er der i dag den ene undtagelse, at konger og dronninger dengang først lå 'lit de parade' - altså, hvor liget lå til fri beskuelse - i de kongelige gemakker, inden båren blev flyttet til Christiansborg Slotskirke. 

Indtil 1796 var det imidlertid kun statsoverhovederne, der fik lov til at ligge ’castrum doloris'. Herefter fik dronningerne, der var gift med kongerne, også lov.

- Men så har der været en pause på 100 år, hvor man ikke rigtig har brugt det for dem, der var gift med et statsoverhoved, men så tog dronningen det op igen i år 2000 i forbindelse med dronning Ingrids begravelse, fordi hun var så populær og var enkedronning i så mange år, siger Lars Hovbakke Sørensen, lektor ved Københavns Universitet.

Dermed er det en gammel tradition, der er blevet taget op igen.

Ene prins og den 13. i rækken af kongelige på 'castrum doloris'

De seneste 100 år har seks medlemmer af Dronningens familie ligget på 'smertens leje' i Christiansborg Slotskirke. I alt fire konger og én dronning.

Det gælder kong Christian 9. i 1906, kong Christian 10. i 1947, kong Frederik 9. i 1972, dronning Ingrid i 2000 (Dronningens mor) – og nu altså en prins: Prins Henrik i 2018.

Kong Christian den 10. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1947
Kong Christian den 10. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1947
Foto: Scanpix
Kong Frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972, hvorefter den daværende tronfølger Margrethe overtog tronen sammen med prins Henrik.
Kong Frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972, hvorefter den daværende tronfølger Margrethe overtog tronen sammen med prins Henrik.
Foto: Scanpix

 

Dronning Ingrid - Dronningens mor - lå 'castrum doloris' efter sin død i 2000.
Dronning Ingrid - Dronningens mor - lå 'castrum doloris' efter sin død i 2000.
Foto: Scanpix

Men det er ikke den eneste måde, hvorpå prins Henriks bisættelse adskiller sig. I modsætning til alle de kongelige, der tidligere har ligget på 'smertens leje', vil Prinsen efterfølgende ikke blive transporteret til Roskilde Domkirke for at blive begravet.

Efter Prinsens eget ønske vil han blive bisat fra Christiansborg Slotskirke, hvorefter den ene halvdel af hans aske skal spredes i de danske farvande, mens den anden halvdel skal lægges i jorden i slotshaven på hans elskede Fredensborg Slot, hvor Prinsen også sov stille ind.

Køen var lang på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med den daværende dronning Ingrids 'castrum doloris' i slotskirken
Køen var lang på Christiansborg Slotsplads i forbindelse med den daværende dronning Ingrids 'castrum doloris' i slotskirken
Foto: Scanpix

 

Danskerne strømmede til Christiansborg Slotskirke, da kong frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972.
Danskerne strømmede til Christiansborg Slotskirke, da kong frederik den 9. lå 'castrum doloris' efter sin død i 1972.
Foto: Scanpix

Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet står æresvagt

Ved ’castrum doloris’ er det en gammel tradition, at officerer står vagt om båren, og det gælder også ved Prinsen.

Således oplyser kongehuset, at officerer fra Hæren, Søværnet, Flyvevåbnet og Hjemmeværnet på skift vil stå æresvagt omkring prins Henrik.

'Castrum doloris' er den eneste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig bliver brugt. De tre sølvløver fra Rosenborg er kun til stede ved en 'sorgens leje' for en regent - og vil altså ikke vogte over prins Henrik.
'Castrum doloris' er den eneste ceremoni, hvor de danske kronregalier stadig bliver brugt. De tre sølvløver fra Rosenborg er kun til stede ved en 'sorgens leje' for en regent - og vil altså ikke vogte over prins Henrik.
Foto: Scanpix

Vagtholdene ved Prinsens båre består derfor af otte officerer, hvor én vil være chef med rang af oberst eller kommandør, mens den næstkommanderende vil være en oberstløjtnant eller kommandørkaptajn.

Derudover vil der være to majorer eller orlogskaptajner samt to kaptajner eller kaptajnløjtnanter samt to premierløjtnanter.

Kongehuset: Strengt forbudt at tage billeder

Danskerne har mulighed for at vise prins Henrik den sidste ære, når Christiansborg Slotskirke på bestemte tidspunkter åbner op for offentligheden.

Det gælder lørdag mellem klokken 15 og 19, søndag mellem klokken 12 og 19 og igen klokken 15-19 på mandag.

Som besøgende kommer man til at gå ind af hovedindgangen til slotskirken, hvorefter man stille og roligt kan gå rundt om kisten, som det tidligere er blevet gjort ved andre kongeliges 'sorgens leje'.

Man må gerne have blomster med, man skal dog vide, at de ikke vil blive lagt ved båren i kirken, men derimod vil blive placeret i våbenhuset ved Slotholmens Kirke.

Det er vigtigt at huske på, at det ifølge kongehuset er "strengt forbudt" at tage billeder ved 'castrum doloris,' og at alt udstyr vil blive konfiskeret, hvis det ikke bliver overholdt.

Kongefamilien besøgte selv Christiansborg Slotskirke og prins Henriks båre lørdag formiddag. Det skete for, at de havde mulighed for at være de første, der så båren ligge 'castrum doloris'.

 


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik