Den såkaldte ghettoliste udvides fra de nuværende 22 boligområder til 30.
Det er resultatet af ny en aftale på boligområdet, der skal modvirke parallelsamfund.
Disse områder bliver nu en del af Regeringens ghettoplan i TV 2 Lorrys sendeområde
Københavns Kommune:
- Lundtoftegade
- Aldersrogade
- Sjælør Boulevard
- Degnegården mv
- Hørgården
- Charlotteager
Aftalen er den første der er faldet på plads, siden regeringen i marts præsenterede sit ghettoudspil. Bag den står regeringen, Socialdemokratiet, Dansk Folkeparti og SF.
Flere af kriterierne for at komme på regeringens såkaldte ghettoliste bliver ændret. Det betyder, at antallet at ghettoområder vil vokse fra 22 i dag til 30 fremover.
Fem af de nye ghettoområder ligger i Københavns Kommune, som har været hårdt ramt af bandekonflikten.
Disse områder er allerede en del af Regeringens ghettoplan i TV 2 Lorrys sendeområde
Københavns Kommune:
- Mjølnerparken
- Gadelandet/Husumgård
- Tingbjerg/Utterslevhuse
- Bispeparken
- Tåstrupgård
- Gadehavegård
Desuden er der tilføjet endnu et udsat boligområde til Høje Taastrup Kommune, hvor det almene boligområde Charlotteager nu er en del af ghettolisten.
Her kan du få overblik over indholdet i den nye aftale:
01: Nye ghettokriterier
Der vil fortsat være fem ghettokriterier. To af dem ændres, mens tre bliver som de er. Her kan du se hvilke:
1) Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse
Kriterie: Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).
Status: Ingen ændringer.
2) Gennemført uddannelse
Kriterie: Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
I dag: Selvrapporterede og skønnede data for uddannelse medregnes, når der bliver set på, hvor mange i et ghettoområde, der har en uddannelse.
Fremover: Det vil kun være uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller. Formålet er at sikre, at uddannelserne kan bruges til at få arbejde i det danske samfund. Derudover ændres kriterieværdien, så det skal være minimum 60 procent, der har en grundskoleuddannelse.
3) Indkomst
Kriterie: Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Status: Ingen ændringer.
4) Kriminalitet
Kriterie: Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
I dag: Der tages ikke højde for udviklingen i kriminalitet på landsplan.
Fremover: Kriteriet gøres dynamisk, så der tages højde for udviklingen af kriminalitet på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.
Derfor lyder det justerede kriterie: ”Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.”
5) Ikkevestlige beboere
Kriterie: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Status: Ingen ændringer.
For at komme på ghettolisten skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Det femte kriterie skal opfyldes. De ”hårde ghettoer” ghettoer er dem, der har stået på listen i minimum de seneste fire. Det drejer sig for øjeblikket om 16 området.
Der vil også være en liste for udsatte boligområder. Her skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes.
1) Tilknytning til arbejdsmarked eller uddannelse
Kriterie: Andelen af 18-64 årige uden tilknytning til arbejdsmarkedet eller uddannelse overstiger 40 pct. (gennemsnit for de seneste to år).
Status: Ingen ændringer.
2) Gennemført uddannelse
Kriterie: Andelen af beboere i alderen 30-59 år, der alene har en grunduddannelse (inkl. uoplyst uddannelse), overstiger 50 procent af samtlige beboere i samme aldersgruppe.
I dag: Selvrapporterede og skønnede data for uddannelse medregnes, når der bliver set på, hvor mange i et ghettoområde, der har en uddannelse.
Fremover: Det vil kun være uddannelser, der er taget eller godkendt i Danmark, der tæller. Formålet er at sikre, at uddannelserne kan bruges til at få arbejde i det danske samfund. Derudover ændres kriterieværdien, så det skal være minimum 60 procent, der har en grundskoleuddannelse.
3) Indkomst
Kriterie: Den gennemsnitlige bruttoindkomst for skattepligtige i alderen 15-64 år i området eksklusive uddannelsessøgende er mindre end 55 procent af den gennemsnitlige bruttoindkomst for samme gruppe i regionen.
Status: Ingen ændringer.
4) Kriminalitet
Kriterie: Antal dømte for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer overstiger 2,70 pct. af beboere på18 år og derover (gennemsnit for de seneste 2 år).
I dag: Der tages ikke højde for udviklingen i kriminalitet på landsplan.
Fremover: Kriteriet gøres dynamisk, så der tages højde for udviklingen af kriminalitet på landsplan. Kriterieværdien fastsættes til tre gange landsgennemsnittet.
Derfor lyder det justerede kriterie: ”Andelen af beboere på 18 år og derover dømt for overtrædelse af straffeloven, våbenloven eller lov om euforiserende stoffer udgør mindst 3 gange landsgennemsnittet opgjort som gennemsnit over de seneste 2 år.”
5) Ikkevestlige beboere
Kriterie: Andelen af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande overstiger 50 procent.
Status: Ingen ændringer.
For at komme på ghettolisten skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes. Det femte kriterie skal opfyldes. De ”hårde ghettoer” ghettoer er dem, der har stået på listen i minimum de seneste fire. Det drejer sig for øjeblikket om 16 området.
Der vil også være en liste for udsatte boligområder. Her skal mindst to af kriterierne 1-4 opfyldes.
02: Færre almene familieboliger
Andelen af almene familieboliger i de hårdeste ghettoområder skal nedbringes til højst 40 procent inden 2030.
03: Mulighed for nedrivning
Det skal være muligt helt at afvikle et eller flere af de ghettoområder, som har været på ghettolisten i minimum de seneste fire år. Formålet er at skabe et mere attraktivt sted at bo, og der kan maksimalt være 25 procent almene boliger i det nye boligområde.
Det er boligministeren og aftaleparterne, der skal vurdere, om der er behov for afvikling
Det er boligministeren og aftaleparterne, der skal vurdere, om der er behov for afvikling
04: Ændret beboersammensætning
Der skal være en mere "balanceret" beboersammensætning med flere ressourcestærke beboere i de udsatte boligområder. Derfor er parterne blevet enige om fire tiltag:
Der skal sættes en stopper for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste seks måneder år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.
I dag kan boligselskaberne via fleksibel udlejning stille krav til nye lejere. Det skal fremover gøres obligatorisk efter kriterier om beskæftigelse eller uddannelse.
Boligselskaberne skal kunne nægte kriminelle at bosætte sig i udsatte boligområder.
Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget straf for bestemte typer af "utryghedsskabende kriminalitet" begået inden for en radius af en kilometer fra ejendommen, skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud.
Der skal sættes en stopper for kommunal anvisning til udsatte boligområder for ydelsesmodtagere, der i de seneste seks måneder år har modtaget integrationsydelse, uddannelseshjælp, kontanthjælp, førtidspension, arbejdsløshedsdagspenge eller sygedagpenge.
I dag kan boligselskaberne via fleksibel udlejning stille krav til nye lejere. Det skal fremover gøres obligatorisk efter kriterier om beskæftigelse eller uddannelse.
Boligselskaberne skal kunne nægte kriminelle at bosætte sig i udsatte boligområder.
Lejere og medlemmer af husstanden, der får en ubetinget straf for bestemte typer af "utryghedsskabende kriminalitet" begået inden for en radius af en kilometer fra ejendommen, skal hurtigere og mere effektivt kunne smides ud.