Se vejrkortene: Så stor sandsynlighed er der for regn under enkeltstarten

Få overblikket over vejret på de tre danske Tour de France-etaper.

Så sker det!

Fredag eftermiddag har verdens største cykelløb, Tour de France, sin Grand Départ i den danske hovedstad.

En 13,2 kilometer lang enkeltstart i de københavnske gader bliver startskuddet til den 109. udgave af Tour de France.

Efter fredagens strabadser fortsætter cykelløbet videre rundt i Danmark, og slutter søndag med en etape til Sønderborg, inden hele Tour-felter flyves til Frankrig.

Mens de danske etaper må kategoriseres som flade, er det især vejret, der kan få en afgørende betydning på de danske Tour-etaper. Derfor kommer TV 2 VEJRET her med en detaljeret gennemgang af vejret på Tourens første tre etaper.

1. etape: Vejret får stor betydning

En koldfront skal fredag passere landet med risiko for kraftig regn og torden.

Netop den vejrsituation kan få stor betydning for dagens enkeltstart.

Den første rytter på enkeltstarten sendes afsted klokken 16.00. På dette tidspunkt er der en overvejende sandsynlighed for tørvejr og dermed tørre veje ude på ruten. Risikoen for regn ved enkeltstartens start er 30 procent.

Prognose for etape 1, klokken 16, København. 30 procent risiko for regn.
Prognose for etape 1, klokken 16, København. 30 procent risiko for regn.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

I løbet af enkeltstarten rammer koldfronten København og giver med sikkerhed regn til hovedstaden.

Sidste rytter forventes i mål cirka klokken 19.10. I skrivende stund er der på dette tidspunkt udsigt til regn – endda med stor risiko for kraftig regn.

Prognose for etape 1, klokken 19, København. 70 procent risiko for kraftig regn.
Prognose for etape 1, klokken 19, København. 70 procent risiko for kraftig regn.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Dermed ser det altså ud til, at de første ryttere kan komme til at køre i tørvejr, mens de sidste ryttere må køre etapen på våde veje.

Et vådt underlag gør det fordelagtigt for favoritterne at køre så tidligt som muligt, så man undgår regnvåde veje. Våde veje øger risikoen for styrt, mens de højeste hastigheder generelt kommer på tørre veje.

2. etape: Vinden kan spille en rolle

Lørdag sendes Tour-feltet ud på en 202 kilometer lang etape fra Roskilde til Nyborg.

Turen går blandt andet forbi bakkerne i Odsherred og ned langs den vestsjællandske kyst, inden etapen har en spektakulær afslutning hen over Storebæltsbroen.

Dagen byder generelt på pænt dansk sommervejr med 20 til 22 grader og nogen sol.

Prognose for etape 2, Roskilde. Tørvejr og nogen sol. Omkring 20 grader.
Prognose for etape 2, Roskilde. Tørvejr og nogen sol. Omkring 20 grader.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

2. etape har imidlertid været det helt store samtaleemne op til Touren, primært på grund af turen over Storebæltsbroen. Under de rette vindforhold har risikoen for det helt store sidevindsdrama været en mulighed.

Nu er brikkerne ved at falde på plads og med næsten 100 procents sikkerhed bliver vinden jævn til frisk fra sydvest.

Det betyder, at rytterne langs kysten på Sjælland kører i en sidemodvind. Som udgangspunkt kan det skabe drama, men formentlig er vindhastigheden for lav til at skabe splittelser i feltet. Men blæser det bare lidt mere op, end det er forventet, så lurer sidevindsdramaet.

Prognose for etape 2, Vestsjællands kyst. Jævn vind fra sydvest.
Prognose for etape 2, Vestsjællands kyst. Jævn vind fra sydvest.
Foto: Susanne Munk/TV 2 Vejret

Til gengæld blæser det lidt mere, når rytterne bevæger sig op på broen. Her vil vinden dog ramme feltet som en modvind.

Dermed må det helt store sidevindsdrama med stor sandsynlighed afblæses.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik