Se kortet over sneen i Danmark - så dyb er sneen

I store dele af landet er det blevet rigtigt vintervejr. I Nordsjælland er der mest sne på Sjælland.

I store dele af Danmark er det blevet vintervejr. Sneen ligger mange steder centimeter tykt på græsplæner, træer og haveborde.

Der er dog andre steder, hvor de er blevet 'snydt' for vintervejret, og her ligger der ikke så meget som et fnug.

Ifølge meldinger fra TV 2 VEJRETs seere og brugere, der torsdag morgen har været ude og måle snedybden rundt om i landet, har vi nu et billede af, hvor og hvor meget sne der ligger rundt om i Danmark.

Store dele af den sne, der onsdag faldt i den østlige del af landet, er i forbindelse med tøvejr smeltet helt eller delvist væk, men især i Nordsjælland ligger der stadig en del sne tilbage, og på Fyn er man gået ram forbi.

Ellers er vintervejret efter nattens snevejr et jysk anliggende. I store dele af Jylland har man ved temperaturer omkring frysepunktet flere steder haft snevejr siden onsdag aften.

I Nordsjælland ligger der stadig stedvis over 10 centimeter sne, mens der i Jylland langs flere højdedrag selv i Sønderjylland er faldet mellem fire og ni centimeter sne.

Mest sne ligger der generelt i den nordlige del af Jylland, hvor der udbredt meldes om mellem fire og syv centimeter.

Selvom det sneede i København onsdag, hvor denne pige lavede en snemand, ligger der ikke noget sne tilbage torsdag.
Selvom det sneede i København onsdag, hvor denne pige lavede en snemand, ligger der ikke noget sne tilbage torsdag.
Foto: Kristian Djurhuus/Ritzau Scanpix

Meldingen om den absolut største snedybde kommer fra Læsø, hvor man torsdag morgen er stået op til hele 16 centimeter sne.

Mens det de fleste steder er første gang i år, der er faldet sne, har man stedvis haft sne liggende i en uge.

Pernille Gersholm Quvang fra Brædstrup beretter om, at der ligger sne på syvende døgn.

Det er sne, der hovedsageligt faldt nytårsaftensdag i højlandet omkring og syd for Silkeborgsøerne.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik