Salling-direktør: "Hele den samlede detailhandel blev væltet i går aftes"

Mange danskere hamstrede i stor stil onsdag aften, selvom statsministeren havde frarådet det.

Til trods for opfordringer fra statsminister Mette Frederiksen til ikke at hamstre stormede danskerne ud i supermarkederne onsdag aften.

Men der er ingen grund til at hamstre, slår direktør i Salling Group, Per Bank, fast. Salling Group ejer blandt andet Føtex, Netto og Bilka.

- Hele den samlede detailhandel blev væltet i går aftes, selvom vi opfordrer til ikke at hamstre. Vi har varer nok, hvis ellers kunderne begynder at handle lidt mere normalt, siger han til TV 2.

quote Der er ingen grund til at gå i panik.

Per Bank, direktør i Salling Group

Samme melding kommer fra Rema 1000s direktør, Jens Schrøder.

- Vi har kørt varer ud til butikkerne hele natten. Vores leverandører er klar - fødevareforsyningen her i landet er på plads. Så ingen grund til større indkøb end normalt. Pas på hinanden og familien, skriver han på Twitter.

Der blev hamstret efter statsministerens pressemøde onsdag aften.

Ingen grund til panik

Salling Group har også forberedt sig på situationen, og har derfor bestilt flere varer hjem, lyder det fra Per Bank.

Han siger videre, at der torsdag morgen og formiddag vil være tomme hylder i butikker, men at der vil blive fyldt op på hylderne igen i løbet af dagen.

- Det bliver IKKE et problem fremadrettet at få varer. Der er ingen grund til at gå i panik. Der er ikke nogen, der kommer til at gå sultne i seng, siger Per Bank.

Selvom der ifølge Per Bank og de danske myndigheder ikke er grund til panik, så var det lige præcis det, der skete onsdag aften.

Her ses billeder af kø ved Bilka i Hillerød:

 

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik