En af Danmarkshistoriens største svindelsager kører for tiden, hvor en 64-årig kvinde er mistænkt for underslæb for op mod 111 millioner kroner.
Svindlen med de 111 millioner kroner er foregået gennem 274 udbetalinger fra 2002 til 2018.64-
Britta Nielsen levede et liv med dyre heste, men samtidig levede hun et borgerligt liv i en villa i Hvidovre og fik udmærkelser fra dronningen for sit arbejde.
I dag er hun internationalt efterlyst i sagen om underslæb for 111 millioner kroner i Tildskudsadministrationen under Socialstyrelsen og sigtet for at overtræde Straffelovens paragraf 279.
Men hvordan kunne det ske?
Det gør et retsdokument fra Statsadvokaten for Særlig økonomisk og international kriminalitet os nu klogere på.
Hvordan kunne det ske?
Og det har ikke krævet det helt store, når man har været afdelingsleder og superbruger. Det siger Per Nikolaj Bukh, der er professor i økonomistyring ved Aalborg Universitet.
- Det er ikke særligt avanceret. Jeg synes, at det er simpelt, når man har haft denne her brugeradgang. Det er det helt store svigt. Der åbner sig jo en ladeport af svindelmuligheder med så stor en adgang, så kan man jo gøre alt.
Sådan gjorde hun
Dokumentets beskrivelse giver ifølge Per Nikolaj Bukh i hvert fald to svindelmuligheder. Der kan dog være flere.
Metoderne adskiller sig ifølge Per Nikolaj Bukh på følgende måde:
-
Enten har hun oprettet fiktive projekter med fiktive modtagere med sit eget kontonummer - og lagt det i bunken af godkendte projekter.
- ELLER hun har skrevet via brev til modtagerne, at de skulle have færre penge, end de er blevet tildelt af puljemidlerne. Det overskydende beløb har hun så overført til sig selv ved at indsatte sit eget kontonummer - i stedet for den rigtige modtagers kontonummer. Dermed fremstår overførslen i det korrekte projekt, men modtageren af de resterende penge er hende.
- Det her er umiddelbart de to oplagte måder, der passer med oplysningerne fra dokumentet, og som vil have alle de egenskaber, der gør, at der ikke er nogen, der har savnet dem. Det betyder, at regnskabet har stemt internt i forhold til, hvad der er lagt ud, og hvad der er bevilget, siger Per Nikolaj Bukh.
DERFOR BRINGER TV 2 NAVNET PÅ DEN 64-ÅRIGE KVINDE:
TV 2 følger de presseetiske regler, der fastslår, at ”En sigtets eller tiltalts navn eller anden identificering bør udelades, når ingen almen interesse taler for at offentliggøre navnet”.
TV 2 vælger derfor at bringe navnet af flere årsager:
- Sagen har stor samfundsmæssig interesse
- Forbrydelsens grovhed og omfang med offentlige midler
- Anna Britta Troelsgaard Nielsen har haft en betroet stilling i Socialstyrelsen
Det fremgår af dokumentet, at pengene via overførsler røg gennem Navision Stat Kreditormodul, der er statens decentrale økonomisystem, for i sidste ende at havne på Anna Britta Troelsgaard Nielsens egen konto i Danske Bank.
Stemmer overens med konkursbegæring
Metode nummer to stemmer dermed overens med domsbogsudskriften fra Sø- og Handelsretten fra 4. oktober, hvor Anna Britta Troelsgaard Nielsen blev erklæret konkurs, og som TV 2 FYN har fået aktindsigt i.
Her beskrives det, at der i forbindelse med et tilsyn blev konstateret uoverensstemmelser mellem udbetalte beløb fra Socialstyrelsen og de beløb, som en kommune reelt havde modtaget. Ligesom at der i august blev overført beløb fra Socialstyrelsen til en konto i Danske Bank, som ikke tilhørte kommunen - og at kontoen gik igen i andre sager hos andre kommuner.
- Socialstyrelsen henvendte sig til sin bank og modtog posteringsoversigter. Disse bekræftede, at der var udbetalt beløb til kontoen i Danske Bank. Socialstyrelsen undersøgte datasporet nærmere og konstaterede, at det var skyldneren, der havde behandlet alle udbetalingeme, og at skyldneren manuelt havde foretaget ændringer i modtagernes kontonumre både forud for og efter overførslen. Socialstyrelsen anmeldte herefter skyldneren til politiet, som iværksatte efterforskning.
Bør være mindst fire kontrolprocesser
I offentlige institutioner som Socialstyrelsen vil der typisk være mindst fire forskellige kontrolprocesser, der skal opdage eller forebygge uregelmæssigheder fortæller Per Nikolaj Bukh, der er professor på Institut for Økonomi og Ledelse på Aalborg Universitet.
Og han er ikke i tvivl om, hvor det i hvert fald har fejlet. Der er tale om den såkaldte funktionsadskillelse – forskellen mellem dem, der sætter systemet op, og dem, der bruger det:
- Det er det helt fundamentale, der skulle have fanget fejlen. Den enkle måde at styre det her på er at sørge for, at der er funktionsadskillelse mellem dem, der sætter systemerne op og giver rettigheder, og dem, der anvender dem.
Største udbetaling er 15,4 millioner
Anna Britta Troelsgaard Nielsen er mistænkt for at have taget penge fra blandt andet satspuljemidlerne, som var tiltænkt udsatte grupper. Der er ikke overblik over, hvilke grupper pengene skulle være gået til, men svindlen med de 111 millioner kroner er foregået gennem 274 udbetalinger fra 2002 til 2018.
Rigsrevisionen reviderer statens regnskab og dermed også Socialstyrelsen. I en mail til TV 2 oplyser Rigsrevisionens chef, Lone Strøm:
- Revisionen er ikke tilrettelagt med udgangspunkt i at afdække en svindelsag af denne type. Når vi udfører revision og melder tilbage til ledelsen, er det altid deres ansvar at følge op på den interne kontrol, og de punkter vi har nævnt i vores tilbagemelding.
