Sabitha blev fikseret på 'hvidhed'

Sabitha Sofia Söderholm er træt af spørgsmålet om, hvor hun kommer fra. Hun føler sig pæredansk, men spørgsmålet gør, at hun føler sig udenfor.

Er man dansk, hvis man har en mørkere hudfarve og er opvokset i Danmark? Må man spørge personer med en mørkere hudfarve om, hvor de kommer fra?

quote Det føles ubehageligt. Det, at folk hele tiden skal grave i min historie, gør, at jeg føler, jeg skal forsvare og udrede, at jeg virkelig er fra København.

Sabitha Sofia Söderholm 

Sabitha Sofia Söderholm er 27 år, blev adopteret fra Indien som 4-årig, og har lige siden boet i Danmark og føler sig helt igennem dansk. 

Alligevel giver særligt ét spørgsmål hende en følelse af, at hun ikke hører til. At hun ikke er dansk. 

"Hvor kommer du fra?"

- Når man er adopteret, så vokser man jo op og er dansk. Men så sidder man i en underlig grøft, hvor det forventes, at man bare skal være dansk men på samme tid mødes med, at det er man alligevel ikke på grund af ens hudfarve, siger Sabitha Sofia Söderholm til Jes Dorph-Petersen i 'Go' aften Danmark' torsdag aften.

- Vær glad for at være anderledes

Som barn tegnede Sabitha Sofia Söderholm på sig selv med den farve, som vi kalder "hudfarve". En desperation for at få alle brikkerne til at falde på plads, siger hun. 

- Jeg er jo adopteret og vokset op med den bevidsthed om, at jeg er dansk som alle andre. Men det, der sagde det imod, var min hudfarve.

Hun fortæller, at hun som barn ikke var ked af sin hudfarve, og det er først, efter hun er blevet ældre, at det er gået op for hende, at hun var fikseret på "hvidhed" - selvom pædagoger og lærere gjorde meget ud af at fortælle, at hun var flot og sød med sin hudfarve.

quote Jeg er jo netop ikke bare et andet sted fra. Hele humlen i det er, at jeg er jo lige så meget herfra - også selvom jeg har den her hudfarve. 

Sabitha Sofia Söderholm 

- Det er jo altid rart at få at vide, at man er sød og flot. Men igen var det hele tiden med fortegnet om, at jeg skulle være glad for at være anderledes og min mørke farve, siger Sabitha Sofia Söderholm.

Som ung brugte Sabitha sin hudfarve som en joke i vennekredse, hvor hun blev kaldt "gipsy" (sigøjner, red.) og spåkone. Noget, som hun i dag fortryder. 

Skal man spørge?

Hun understreger, at hun ikke mener folk er racistiske, men når det handler om, hvor hun kommer fra, så er det ikke bare indlysende, at det ikke er Danmark. 

- Jeg er jo netop ikke bare et andet sted fra. Hele humlen i det er, at jeg er jo lige så meget herfra (Danmark, red.) - også selvom jeg har den her hudfarve. Hvis du skal stille mig et spørgsmål, så stil et hvilket som helst andet. Det er hele tiden en fremmedgørelse, siger Sabitha Sofia Söderholm.

Se også: Smidt ud af bar på grund af hudfarve (interview)

Hun mener, at det er på tide, at vi gør op med forestillingen om, at det er være dansk kræver blond hår og hvid hud. 

- Det føles ubehageligt. Det, at folk hele tiden skal grave i min historie, gør, at jeg føler, jeg skal forsvare og udrede, at jeg virkelig er fra København. Det gør, at jeg føler mig hjemløs, og det gør mig ked af det. 

Mest læst i dag

Se flere

Mest læst i dag

Se flere

Samfund

Børnehjem magtanvendelse

Magtanvendelser mod anbragte børn og unge bliver ikke indberettet

Silas

Drenge fra børnehjem oplevede vold og trusler fra de ansatte, så begyndte de at filme alt med mobiltelefon

6e3cce56-fb7c-4499-891a-79fda1d9d8ec

'Jeg forstår ikke, at sådan nogle som dig ikke bruger kørestol' - 35-årig med handicap overfuses på gaden

acdb5ca2-de8f-452c-a7d2-b8a65843a1b8

Københavns Universitet forbyder tema i introuge

København

Forsiden lige nu

Se flere

På forsiden nu

Se flere