Så stor er forskellen på en og to meters afstand på de danske skoler

Lige nu skal der være to meter mellem eleverne, og det skaber store udfordringer på skolerne. Nu åbner eksperter for lempelser.

En eller to meter?

Det kan betyde en verden til forskel på de danske skoler, hvor der lige nu er problemer med at få plads til alle eleverne i skolens lokaler. Det er nemlig sådan, at der lige nu skal være to meter mellem eleverne.

På Amager Fælled Skole er alle skolens lokaler i brug - også faglokaler og gymnastiksalen - for at de mindste elever kan gå i skole og efterleve kravene om to meter mellem hinanden for at mindske risikoen for coronasmitte.

Derfor vil det kræve mange ekstra kvadratmeter, hvis resten af skolens i alt 900 elever skal tilbage i skole.

- Hvis to-meter-reglen skal overholdes, mangler vi 25 lokaler til eleverne, fortæller skolelederen Torben Bo Højman Jensen.

Men måske behøver afstanden mellem eleverne slet ikke være så stor. For i dagens Jyllands-Posten åbner eksperter for, at anbefalingen om de to meters afstand kan blive blødt op.

- Det er måske ikke så vigtigt, om afstanden er en eller to meter, siger Thomas Benfield, professor og forsker i infektionssygdomme på Hvidovre Hospital, til avisen.

Han henviser til, at man på hans afdeling plejer at sige, at der skal være en meters afstand eller under, for at virus kan smitte gennem dråber.

Det bakkes op af Jan Pravsgaard Christensen, professor ved Institut for Immunologi og Mikrobiologi ved Københavns Universitet, der også mener, at reglen om de to meter kan fjernes, hvis man ser isoleret på skolen og de ældste elever.

Stadig flere lokaler end før

Men hvad ville det betyde, hvis de to meter blev til en? I korte træk en del, men ikke nok, lyder det fra Peter Stennicke.

Han er skoleleder på Heibergsskolen på Østerbro. Her har man flere fordele i form af store klasselokaler, og at eleverne sidder hver deres bord. Skal der være to meter mellem dem, kan der være 12 elever pr. klasselokale, som man kan se i grafikken herunder, der viser et af skolens klasselokaler.

 
 

Den megen luft mellem bordene skaber et behov for en del ekstra kvadratmeter.

- Grundstrukturen med to meters afstand kræver et enormt areal. Lige nu mangler vi 16 lokaler, hvis de ældre elever skal kunne starte igen, siger Peter Stennicke.

Derfor er han positivt stemt over for den kortere afstand, fordi det bliver nemmere at møblere. Men han mener ikke, at den kortere afstand kan løse hele udfordringen - for der er stadig ikke plads til en hel klasse, hvor der som regel går 27-28 elever.

I grafikken herunder kan en en-meters-afstand ses illustreret, og den løsning giver plads til 23 elever.

 
 

Hos Skolelederforeningen er kravet om de ekstra kvadratmeter også en af de helt store udfordringer i en fremtidig genåbning for alle skoleelever.

- Vi mangler en million kvadratmeter under de her forudsætninger. Hvis vi skal åbne igen, kræver det, at vi justerer på nogle af de krav, der er i øjeblikket, siger Claus Hjortdal, formand for Skolelederforeningen.

Han understreger dog, at det i sidste ende er Sundhedsstyrelsens anbefalinger, der afgør, hvordan skoledagen skal indrettes.

- Er det to meter, så er det to meter. Men det ville gøre tingene nemmere, hvis den blev sat ned, siger han.

Flere ting kan løse problemet

Både hos Skolelederforeningen og de to københavnske skoler ser man på alternative genåbningsmodeller, mens de venter på, hvad regeringen og kommunerne melder ud i forhold at få alle elever tilbage i skole.

Noget af det, der vil gøre det lettere at leve op til kravene, er, at dagen bliver delt op, så de store og de små er der på forskellige tidspunkter. Der vil være ekstra logistik i rengøringen i mellem, men så vil der være lokaler nok, siger Peter Stennicke.

HVORFOR EN TIL TO METER?

Myndighedernes generelle anbefaling er, at vi holder os 1-2 meter fra hinanden for at mindske smitterisikoen. Men hvorfor?

 

»Den anbefaling bunder i viden, som vi har fra influenzaepidemier. Man har lavet forsøg, hvor folk står og nyser, og undersøgt, hvor langt dråberne flyver. De fleste dråber er så store, at de ikke kan rejse to meter hen til den næste person. De falder til jorden,« siger professor Jan Pravsgaard Christensen til videnskab.dk.

 

Han understreger, at man ikke er hundrede procent sikret mod smitte, men at risikoen er "lille" inden for to meters afstand. 

En anden løsning kan være, at der bliver differentiereret, så afstandsreglen ikke er så striks, når man er udenfor, siger Claus Hjortdal.

Og ifølge ham handler spørgsmålet om kvadratmeter og klasselokaler også om personale. For kræver undervisningen et, to eller tre lokaler, så skal der tilsvarende bruges en, to eller tre lærere.

Mål: Tilbage inden sommerferien

Målet for dem alle er, at eleverne skal tilbage i en mere eller mindre almindelig skolehverdag inden sommerferien.

På Amager Fælled Skole er man allerede så småt igang med at få en mindre gruppe af de ældre elever tilbage.

- Lige nu er vi meget opmærksomme på at få de sårbare elever tilbage, om det så bare er et par timer om eftermiddagen, siger skoleleder Torben Bo Højman Jensen.

For i sidste ende er det et spørgsmål om mere end afstandskriterier.

- De trænger til at være sammen. Og i stedet for at være syge af corona, så risikerer eleverne at blive syge af angst og depression, hvis de ikke kommer i skole. Det er essentielt, at de mødes, er sammen og får noget mening, siger Claus Hjortdal.

Sundhedsstyrelsens direktør, Søren Brostrøm, siger til Jyllands-Posten, at det "sagtens kan komme på tale at ændre nogle af anbefalingerne" og henviser til, hvordan styrelsen modererede anbefalingerne om håndvask, fordi nogle børn fik eksem.

Søren Brostrøm vil ikke konkret forholde sig til, om næste led af genåbningsplanen vil omfatte de ældre elevers tilbagevenden til skoler.


Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik

Oversigt

Seneste nyt

    Overblik

    Overblik